PrintFlyt til ny adresse
Når du flytter fra én bolig til en anden, kan du tage dit YouSee-produkt med dig, hvis den nye adresse altså er en adresse, vi kan levere til. Det finder du ud af ved at melde flytning til os online.
Det tager cirka tre uger at flytte dit produkt, så udfyld formularen en lille måned, før du flytter.
Oprettelsesgebyr for tv
Der kan være et gebyr for at oprette tv på den nye adresse. Det afhænger af, om der allerede er signal på den nye adresse. Når vi flytter dit abonnement, tjekker vi samtidig den nye adresse, og hvis du skal betale et oprettelsesgebyr, fremgår det af den ordrebekræftelse, du modtager cirka en uge efter, du har meldt flytning til os.
Til gengæld er der intet gebyr for at flytte dit bredbånds- eller telefoni-abonnement online.
Du har ret til at fortryde
Du har selvfølgelig ret til at fortryde flytningen af dit produkt til den nye adresse, for eksempel hvis det viser sig, at der er et oprettelsesgebyr på din nye adresse. For du har 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager ordrebekræftelsen.
Tag eventuel udstyr med dig
Hvis du har YouSee Plus eller YouSee Bredbånd har du også henholdsvis en digital boks og et modem fra os. Du skal bare tage alt det udstyr med dig, som er en del af dit YouSee-abonnement og installere det på den nye adresse.