Hjælp og support

Print

Hvad skal jeg gøre, når jeg flytter?

Når du flytter fra én bolig til en anden, kan du tage dit YouSee-produkt med dig, hvis den nye adresse altså er en adresse, vi kan levere til. Det finder du ud af ved at indtaste din adresse i flytteformularen. Det tager cirka tre uger at flytte dit produkt, så meld flytning en lille måned, før du flytter.

Oprettelsesgebyr for tv

Der kan være et gebyr for at oprette tv på den nye adresse. Det afhænger af, om der allerede er signal på den nye adresse. Når vi flytter dit abonnement, tjekker vi samtidig den nye adresse, og hvis du skal betale et oprettelsesgebyr, fremgår det af den ordrebekræftelse, du modtager cirka en uge efter, du har meldt flytning til os.

Til gengæld er der intet gebyr for at flytte dit bredbånds- eller telefoni-abonnement online.

Du har ret til at fortryde

Du har selvfølgelig ret til at fortryde flytningen af dit produkt til den nye adresse. For du har 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager ordrebekræftelsen.

Tag dit udstyr med dig

Hvis du har YouSee Plus eller YouSee Bredbånd, har du også henholdsvis en digital boks og et modem fra os. Du skal bare tage alt det udstyr, som er en del af dit YouSee-abonnement, med til den nye adresse.

Fik du svar på dit spørgsmål?



*Vi læser din kommentar og bruger den til at forbedre siden. Vi har ikke mulighed for at komme med svar på spørgsmål eller hjælpe dig med et problem her.

Kontakt Kundeservice

Kundeservice kan hjælpe dig med:

  • Spørgsmål til dit abonnement
  • Spørgsmål til din regning
  • At bestille et produkt
Javascript skal være aktiveret for at få vist dele af yousee.dk korrekt
Sådan aktiverer du Javascript