PrintHvis du mangler digitale kanaler
Hvis du ikke kan finde én eller flere digitale kanaler, som du burde kunne se, fordi de er en del af dit abonnement, kan der være flere årsager til problemet. Derfor kan der også være flere løsninger, og løsningen kan afhænge af, om du ser tv uden ekstra udstyr eller om du har en boks.
1. Indlæs dine kanaler igen
- hvis du har DVB-C-tv
Måske har du tastet det forkerte netværks-id, da du indlæste kanaler. Det kan være årsagen til, at kanaler mangler. Det kan også være, at din tv af én eller anden årsag har smidt kanalen ud af din kanalliste. I begge tilfælde løser du problemet ved at indlæse kanalerne igen.
2. Genstart din digitale boks
Hvis du har en digital boks som for eksempel YouSee Boksen, kan det hjælpe at genstarte boksen, hvis du mangler én eller flere kanaler.
3. Tilpas din favoritliste
Hvis du mangler kanaler, kan årsagen også være, at den eller de kanaler, du mangler ikke er en del af din favoritliste. Hvis du altså har lavet en favoritliste. Så tjek, om du har lavet en favoritliste på enten dit tv eller din boks, og kig efter, om den eller de kanaler, du mangler, er en del af din favoritliste. Ellers kan du tilføje ekstra kanaler til listen.
4. Kanaler kan have flere kanalpladser
Har du én af vores tre tv-pakker og samtidig en Favoritpakke, skal du være opmærksom på, at nogle kanaler har én kanalplads i din almindelige tv-pakke og en anden kanalplads i Favoritpakken. Det kan være årsagen til, at du ikke kan finde kanalen på en bestemt plads.
5. Dårlige kabler og stik kan give sort skærm
Du kan i nogle tilfælde opleve støj på skærmen, eller at du slet ikke kan modtage en bestemt kanal, fordi andre net påvirker dit kabel-tv-net. Løsningen kan være at udskifte dine kabler og stik.