PrintEr der binding på tv?
Der er binding på tv, men nøjagtig hvilken type binding, der er tale om, varierer fra produkt til produkt. Du kan læse om binding nedenfor og finde mere information i abonnementsvilkårene for tv.
Kabel-tv
Der er 6 måneders binding på kabel-tv. Hvis du opsiger din tv-pakke mindst en måned inden, at bindingen ophører, så ophører abonnementet, når bindingen på de 6 måneder er ovre.
Når bindingsperioden er ovre, kan du når som helst opsige YouSee Clear til udgangen af en måned og med et varsel på mindst 1 måned.
Du har mulighed for at skifte tv-pakke både i og efter bindingsperioden.
YouSee Plus
Der er 6 måneders binding på YouSee Plus. Hvis du opsiger YouSee Plus mindst en måned inden, at bindingen ophører, så ophører abonnementet og de Ekstrakanaler eller Ekstrapakker, du eventuelt også har, når bindingen på de 6 måneder er ovre.
Når bindingsperioden er ovre, kan du når som helst opsige YouSee Plus til udgangen af en måned og med et varsel på mindst 1 måned.
YouSee Kort eller Tvillingkort
Der er 6 måneders binding på YouSee Kort og Tvillingkort. Hvis du opsiger dit kort mindst en måned inden, at bindingen ophører, så ophører abonnementet på kortet og de eventuelle Ekstrakanaler og Ekstrapakker, du har, når bindingen på de 6 måneder er ovre.
Når bindingsperioden er ovre, kan du når som helst opsige dit kort til udgangen af en måned og med et varsel på mindst 1 måned.
Ekstrakanaler
Der er 6 måneders binding på Ekstrakanaler, og du skal altid have mindst 4 Ekstrakanaler. Hvis du opsiger en Ekstrakanal mindst en måned inden, at bindingen ophører, så ophører abonnementet på den, når bindingen på de 6 måneder er ovre.
Når bindingsperioden er ovre, kan du når som helst opsige én eller flere Ekstrakanaler til udgangen af en måned og med et varsel på mindst 1 måned. Du skal bare hele tiden have mindst 4 Ekstrakanaler, hvis du fortsat ønsker Ekstrakanaler.
Både i og efter bindingsperioden kan du ændre en Ekstrakanal til en anden eller vælge flere til. Hver kanal kan du ændre én gang per måned. Så hvis du har ændret én kanal til en anden, kan du altså først skifte den nye kanal ud måneden efter, hvis den ikke lever op til dine forventninger.
Ekstrapakker
Der er 6 måneders binding på Ekstrapakker. En undtagelse er, hvis du har valgt TV1000 uden binding. Hvis du opsiger en Ekstrapakke mindst en måned inden, at bindingen ophører, så ophører abonnementet på den, når bindingen på de 6 måneder er ovre.
Når bindingsperioden er ovre, kan du når som helst opsige din Ekstrapakke til udgangen af en måned og med et varsel på mindst 1 måned.
Inden for bindingsperioden kan du ikke ændre én Ekstrapakke til en anden, men du har mulighed for at vælge flere Ekstrapakker.