Om YouSee
Flere kanaler og større frihed

Her på siden kan du få mere at vide om, hvad der kommer til at ske nu, hvor YouSee leverer tv til Nakskov

Print

Nakskov får bredbånd fra YouSee

Husstande med bredbånd fra bynettet i Nakskov får snart fri adgang til musik og tv på nettet. I forlængelse af købet af bynettet har YouSee besluttet selv at overtage bredbåndforsyningen, og det betyder, at  kunderne bl.a. vil få højere bredbåndshastigheder og adgang til en stribe nye web-tjenester.

I øjeblikket er det YouSee's datterselskab Aplus, der leverer bredbåndsadgang på bynettet, men YouSee forventer selv at overtage forsyningen til efteråret.

"Det er for at gøre det enkelt for både kunder og os selv. Det betyder, at kunderne kun behøver at henvende sig ét sted, uanset om det handler om tv, telefoni eller bredbånd," siger Lars Techen Nielsen, der er produktchef i YouSee.

YouSee købte i foråret Nakskov bynet af kommunen. Efter at have gennemført en teknisk opgradering af nettet, overtager YouSee tv-forsyningen til de ca. 7.000 husstande på bynettet den 1. juli. Af de ca. 7.000 tv-kunder har ca. 2.000 også bredbånd via kabel-tv og et mindre antal har desuden også telefoni via kabel-nettet.

Datoen for skiftet til fra Aplus til YouSee bredbånd er endnu ikke fastlagt. Frem til skiftet kan kunderne selvfølgelig fortsat købe bredbånd og telefoni  hos Aplus, de vil blot blive konverteret til YouSee´s produkter i løbet af efteråret. Alle kunder vil få direkte besked om ændringerne.

Konsekvenser ved skift til YouSee bredbånd:

  • Fri adgang til musiktjenesten YouSee PLAY med flere end seks millioner musiknumre til download eller streaming
  • Fri adgang til at se Web TV. Antallet af kanaler afhænger af husstandens tv-pakke men p.t. op til 35 kanaler
  • Højere up- og downloadhastigheder for de fleste kunder
  • Prisændringer som betyder, at nogle kunder vil opleve stigninger, mens andre vil opleve fald
  • Prisfald for telefonikunder
  • Kunder får ny mailkonto hos YouSee. Eksisterende mailkonto hos Aplus opretholdes i en periode
  • Personlig hjemmeside i forbindelse med Aplus-abonnement kan ikke videreføres, da YouSee ikke tilbyder personlige hjemmesider. YouSee undersøger muligheder for at opretholde hjemmesiderne i en begrænset periode

Præsentationer fra møde

Download

Gik du glip af beboermødet 29. juni, eller vil du gerne se præsentationerne igen, kan du hente dem her.