PrintMPEG2 eller MPEG4
Fra januar 2012 bliver alt tv sendt i MPEG4 i stedet for MPEG2, men hvad skal du som YouSee-kunde gøre?
Det kort svar er: ingenting.
I 2009 skiftede vi i Danmark fra det analoge til det digitale sendenet, som var 1. fase af den digitale overgang. Nu er vi nået til 2. fase, som er overgangen fra MPEG2 til MPEG4 på de tv-kanaler, som ikke allerede sendes i MPEG 4.
Men budskabet fra os er det samme som i 2009: med tv fra os behøver du ikke bekymre dig. Vores filosofi er nemlig, at du skal kunne se alle kanaler – uanset hvilket fjernsyn du har. Men hvis du alligevel gerne vil vide mere om, hvad MPEG4 er for noget, så læs videre.
Har du egen antenne
Modtager du dine tv-kanaler via antenne, og har du endnu ikke et tv eller en digital modtager-boks, som understøtter MPEG4, skal du snart overveje, hvad du stiller op, for så kan du desværre ikke se hverken TV 2 eller DR’s kanaler efter 11. januar 2011.
MPEG hvad for noget?
MPEG er betegnelsen for de standarder, der bliver brugt til at komprimere lyd- og videosignaler. Da Danmark i 2009 gik over til digitalt tv, var MPEG2 den benyttede standard. Siden er teknologien udviklet så meget, at der kan opnås store fordele ved at opgradere til MPEG4.
Det skyldes bl.a., at MPEG4 komprimerer filerne yderligere, og det giver mere plads til flere kanaler, ligesom der bliver plads til mere HDTV og 3D TV, som bliver mere og mere almindeligt. Det er altså for at skaffe mere plads i sendenettet, at politikerne har besluttet at komprimere signalerne.
YouSee gør det nemt
Som YouSee-kunde behøver du ikke at bekymre dig, for al den snak om MPEG-standarder vil ikke betyde noget for dig. Akkurat som med slukningen af det analoge signal gør vi det nemt for dig. Vi sender fortsat tv analogt og digitalt og i MPEG2 og MPEG4 indtil videre.
I dag betyder det, at hvis du vil se tv i HD-kvalitet, skal du have et tv med indbygget digital tuner, som kan bearbejde MPEG4, eller en digital modtagerboks som YouSee Plus, som kan det. Sådan er det i dag og sådan vil det også være til januar.
Tv i dag og tv i 2012
I takt med at flere og flere danskere får nye digitale fjernsyn, vil vi sende flere tv-kanaler rent digitalt. Det betyder, at der hvert år vil være et par af de mindst sete tv-kanaler, vi ikke længere sender analogt. Det gør vi for at skaffe plads til flere HD-kanaler og flere on demand tjenester.