PrintLevering af tv-pakke
Hvis du har et kabel-tv-stik i din bolig, sender vi normalt en tekniker ud til dig inden for 10 hverdage efter bestilling. Vi kan naturligvis blive forsinket, men vi prøver altid at holde os på maksimalt 10 arbejdsdage. Du behøver ikke at være hjemme, når han kommer.
Hvis du ikke har et kabel-tv-stik, skal teknikeren ind i din bolig for at opsætte et. Han kommer inden for 10 hverdage efter bestilling, og dato og tidspunkt for teknikerbesøget står i den ordrebekræftelse, du får med posten.
Når teknikeren har tændt for tv-signalet, skal du blot sætte kabel-tv-stikket i dit tv og indstille dine kanaler.
Stik og gravning
Hvis kablet ikke allerede er lagt i jorden på din grund, skal du selv stå for gravning, eller du kan få os til det - ring til os på 80 80 40 40 for at få priser.
Oprettelsespriser
Hvis du har et kabel-tv-stik i din bolig, er oprettelsesprisen 595 kr., fordi vi sender en tekniker ud for at åbne for tv-signalet.
Hvis du ikke har et kabel-tv-stik i din bolig, er oprettelsesprisen 3.595 kr., fordi teknikeren opsætter stik i din bolig, trækker kabler fra fordeleren ind til stikket og åbner for tv-signalet.
Sådan foregår betalingen
Du betaler forud hvert kvartal. Vi sender dig en regning, eller du kan melde betalingen til Betalingsservice. Hvis du vælger at få en regning, er der et gebyr på 39 kr. for hver regning, vi sender dig.
Du betaler for oprettelsen af kabel-tv, når du får din første regning 2-6 uger efter, at vi har åbnet for dit tv-signal.
Fortryd din bestilling
Du kan fortryde din bestilling i 14 dage, fra du modtager din ordrebekræftelse. Hvis du allerede har haft en tekniker på besøg, som har sat et kabel-tv-stik op i din bolig, kan du ikke længere fortryde.
Andet værd at vide
Se kanaler digitalt
Vi sender alle kanaler digitalt og mange i HD, og du skal indlæse dine kanaler digitalt, hvis du vil se flest muligt kanaler i den bedste kvalitet.
Kanaler, som kræver et YouSee Kort
Vælg flere kanaler til din tv-pakke med Ekstrapakker eller Ekstrakanaler - så skal du bruge et YouSee Kort og udstyr.
Problemer med tv-kanaler
Hvis du har brug for hjælp, kan du besøge online hjælp og support eller kontakte vores Support.