10/07 2013Print

TV3 SPORT 2 lanceres i fuldpakken

Fra 9. juli kan alle med fuldpakken fra YouSee se TV3 SPORT 2.

TV3 SPORT 2 er blevet en del fuldpakken, efter at YouSee og Viasat er blevet enige om betingelser for at tilbyde TV 3 Sport 2 til YouSee-abonnenterne.

Med TV3 Sport 2 er der lagt op til tv med masser af fodbold, håndbold, motorsport m.m. YouSee-kunder får bl.a. mulighed for at se tre ugentlige kampe fra den engelske Premier League og kampe fra den tyske pokal-turnening. Og de tennis-interesserede kan se frem til ca. 450 timer fra kvindernes WTA-turnering.

TV3 Sport 2 indgår i Fuldpakken og distribueres kun digitalt i HD-kvalitet, dvs. man skal have et tv eller en digital boks med indbygget digitalmodtager af typen MPEG4 for at kunne se den. Det kan – afhængig af tv-modtager eller boks – være nødvendigt at genindlæse kanalerne for at få adgang til kanalen.