Hvor skal jeg stille mit trådløse modem for at få det bedste signal derhjemme? Her er et par enkle tommelfingerregler. Med dem er du godt rustet til at undgå de værste wi-fi-fælder, så du altid har det bedste, trådløse signal i din bolig.

  • Tip #1: Din wi-fi-router skal stå centralt
    Placer din router i det rum, hvor du bruger internettet mest. Hvis du kan se routeren fysisk fra det sted, du oftest bruger internettet, er der gode chancer for, at du kan få stærkt signal lige der. Og ja, signalet bliver svagere, hvis du gemmer wi-fi-routeren af vejen i et skab ...
  • Tip #2: Din wi-fi router skal stå højt ...
    Til gengæld kan det være klogt at stille routeren ovenpå skabet. Jo højere, routeren placeres, jo bedre spredes signalet. Signalet fordeles dog rundt om routeren og ikke nedefter, så stil ikke routeren på loftet.
  • Tip #3: Undgå glas og beton
    Selvom det virker smart at sætte din router i vinduet, hvis wi-fi-signalet fx skal ud i sommerhusets anneks, så er det faktisk en dårlig idé. Glas reflekterer nemlig signalet, så det bliver i huset. Det er bedre at sætte routeren op ad væggen. På samme måde reflekterer beton wi-fi-signalet.

Se også hvordan, du forlænger dit wi-fi-signal med en wi-fi-extender.
Hvordan vælger jeg den rigtige internetforbindelse?

Få flere gode råd og flyttetips

 

Skal dit internet og tv stå klar, når du flytter ind?

Så lad os sørge for det. Bare ring til os på nummer 70 70 42 82 mellem kl. 9.00 og 17.00 - så klarer vi resten.
Vi kan også ringe dig op. Indtast dine oplysninger herunder, så giver vi dig et kald hurtigst muligt.