Når du skal flytte skal du selvfølgelig også have dine ting med dig. Her på siden kan du læse mere om, hvordan du får dit internet og tv med, når du flytter. Vi giver dig også en lille guide til, hvordan du bedst muligt pakker dine ting ned i flyttekasser.

Sådan skifter du adresse i Danmark

Du skifter adresse hos folkeregisterets via Borger.dk. Log på med dit cpr og NemID. Herefter vil du blive guidet igennem og få hjælp til at melde flytningen. I forbindelse med, at du skal melde din flytning, skal du angive adressen på din nye bopæl inden for den kommune din nye adresse ligger i.

I forbindelse med, at du melder din flytning, får du også mulighed for at skifte læge, hvis du ønsker det. Find den læge, du ønsker at skifte til via Borger.dk, og så sørger din kommune selv for at sende dig et nyt sygesikringsbevis til din nye adresse.

Det smarte ved, at melde din flytning via Borger.dk er, at folkeregisteret sørger for, at PostNord får automatisk besked om din nye adresse, så de kan sende post, blade og magasiner automatisk til din nye bopæl.

Husk at meld din flytning senest fem dage efter, du er flyttet.

Meld din flytning til os og få dit internet og tv til at stå klar på din nye adresse

Vi sørger for, at dit bredbånd og tv står på din nye bopæl. Kontakt os på 70 70 42 82 mellem kl. 9.00 og 17.00 - så klarer vi resten.
Vi kan også ringe til dig. Indtast dine oplysninger herunder, så giver vi dig et kald hurtigst muligt.

Sådan pakker du den perfekte flyttekasse

Du har fundet drømmeboligen, og tiden er kommet til at pakke dine ting ned. Men hvor mange flyttekasser skal du bruge? Og hvordan pakker du dine flyttekasser, så du og dine flyttefolk ikke får ondt i ryggen? Brug et par minutter på at blive helt skarp, før du går i gang med at samle dine kasser.

Pak hellere en kasse for meget end én for lidt

Tunge flyttekasser er ikke besværet værd. Tjek om du kan løfte din flyttekasse ud i strakte arme – hvis ikke, er den for tung. Flyttefolk bruger ofte mange flere flyttekasser end private – det er der en grund til. Nogle flyttefirmaer beder i øvrigt om ekstra betaling, hvis dine flyttekasser er for tunge.

Det tungeste nederst – det letteste øverst

Start med at fylde kassens bund med de tungeste ting. Er du ved at pakke en flyttekasse med køkkenting, kan du fx vælge at lave en bund af dine køkkenbøger. Ovenpå lægger du så bestik, plasticskåle el. lign. – og slutter med viskestykker. Og så den åbenlyse: Læg ikke skrøbelige ting som fx porcelæn nederst i flyttekassen, hvor det risikerer at blive mast.

Sæt mærkater på din flyttekasser

Hvis du pakker 50 flyttekasser, kan du godt gå hen og blive forvirret, når de skal pakkes ud. Sæt labels på hver eneste kasse og skriv hvilket rum, indholdet hører til – og hvad det består af. Skriv fx ”Stue – bøger og puder” eller ”Køkken – bestik og viskestykker”.

Brug tøj, tæpper og håndklæder som beskyttelse

Skal du pakke dit porcelæn eller din smukke glasvase? Brug ting, du alligevel skal pakke til at beskytte dine genstande under flytningen. Du kan fx vikle viskestykker udenom og mellem stablede, skrøbelige genstande, så de kommer sikkert frem til din nye bopæl. Det sparer dig også for penge til bobleplast og papir.

Få flere gode råd og tips til din flytning