YouSee hjælp

Omtanke på internettet

Internettet er et slaraffenland af informationer, sjov og brugbare programmer. Men husk at bruge fornuften, når du bevæger dig rundt på nettet. Udover uendelige mængder af information er der mange sårbarheder, som venter på en ubeskyttet computer, der kan blive angrebet.

Forholdsregler

Tænk over, at hvis du modtager en stor tikkende pakke med almindelig post fra én, du ikke kender, vil du nok tøve med at åbne den. Den samme overvejelse skal du gøre, hvis du modtager en mail eller sms med en fil eller et link i.

Når du bruger internettet, hvad enten det drejer sig om at surfe, bruge netbank, e-boks, mail, Messenger, Sociale Medier eller noget helt femte, skal du altid gøre det med omtanke.

  • Du skal ikke sende penge til nogen, du ikke kender på forhånd - heller ikke i forbindelse med en handel.

  • Lyder det for godt til at være sandt, er dét det sikkert også. Eksempelvis mails, der lokker med en hurtig, risikofri og økonomisk gevinst eller reklame på Facebook, hvor du kan købe Gucci-tasker med 80% rabat.

  • Skat, banker eller andre finansielle institutioner vil aldrig bede om fortrolige oplysninger i en mail. De vil heller ikke bede dig om at indtaste dem på en selvbetjeningsside, som kræver login.

Sørg også altid for, at dine programmer på computeren er opdateret.


Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem.

Hvad synes du om denne side?


Har du brug for yderligere hjælp?