YouSee hjælp

Sådan opretter du en port forward på Hybrid Modem

Bemærk, at vi ikke yder hverken telefonisk eller skriftlig support på denne funktion.

Før du går i gang med opsætningen, er der nogle detaljer, du skal have styr på.

Du skal sørge for at have alle informationer klar om de porte, der skal omdirigeres til og fra. Sørg for, at den enhed, du eventuelt vil omdirigere til, har en fast ip-adresse.

Første skridt er at logge ind på modemmets opsætningsmenu. Det gør du ved at åbne din browser og skrive 192.168.1.1 i adressefeltet. Du finder brugernavn og adgangskode på klistermærket i bunden af dit Hybrid Modem.

  1. Nu er du klar til at gå i gang.

    1. Klik på fanen Internet fra topmenuen.

    2. Vælg herefter Omdirigering af port fra menuen til venstre.

    3. Klik nu på Porttilknytning og vælg Ny porttilknytning.

    1. Nu skal du vælge navnet på porttilknytning. Det gør du i feltet Tilknyningsnavn.

    2. Næste skridt er at vælge porttilknytningsprogram. Hvis programmet ikke er med på standardlisten, skal du vælge Tilføj porttilknytningsprogram.

  1. I Programmer til porttilknytning skal du angive portene og protokollen. Både de porte, der lytter mode internettet, og de porte, der skal redigeres til på LAN-siden.

  1. Nu skal den interne vært, som skal modtage trafikken, angives. Hvis den ikke allerede er på listen over "interne værter", skal den oprettes ved at vælge Tilføj enhed.

  1. Herefter angiver du navn, type og MAC adresse på den interne vært, som skal modtage trafikken.

  1. Når værten er oprettet, figurerer den på drop down-listen. Du skal nu vælge den korrekte vært og trykke "gem". Herefter vil porttilknytningen være oprettet.

Hvad synes du om denne side?


Har du brug for yderligere hjælp?