30/11 2010Print

Ekstrakanalen viser Nick Jr. i december

I december kan du se Nick Jr. på Ekstrakanalen, og hvis du har børn mellem 2 og 5 år (eller bare selv er en barnlig sjæl), kan du godt glæde dig. For på Nick Jr. får du underholdning i lange baner. Ekstrakanalen viser smagsprøver på kanaler fra Fuldpakken eller Ekstrapakkerne, og du kan se den, hvis du har tv fra YouSee.

Leg og lær

Nick Jr. er kanalen, hvor børnene lærer gennem leg. Tv-programmerne er blevet til under kyndig vejledning fra eksperter inden for udvikling, forældreskab og undervisning - og ikke mindst fra de 2-5 årige selv. På den måde er programmerne blevet til ud fra en betratning af, hvem tumlingene er, hvad de oplever, hvordan de leger, og hvad de lærer.

Børn lærer gennem alt det, de laver, så børns leg er rent faktisk arbejde. Nick Jr. har læring gennem leg som gennemgående tema i alle programmer, og når børnene ser programmerne, bliver de opfordret til at tænke, svare, føle, lytte og vokse med opgaverne.

Byggemand Bob, Fifi og blomsterbørnene, Thomas Tog og Angelina Ballerina er blot få af de populære programmer, der vises på Nick Jr. Så hvis du trænger til nye idéer til, hvordan du skal få lidt læring i den lille derhjemme, er det bare at tænde for Ekstrakanalen.

Du kan trygt lade ungerne sidde foran fjernsynet, for Nickelodeon er både volds- og reklamefri. Så du slipper for at bekymre dig om, hvorvidt programmerne er for voldsomme, og du behøver heller ikke forholde dig til plageri om sidste nye dims eller dingenot.

Se Nick Jr. hver dag

Du og dine børn kan se Nick Jr. på Ekstrakanalen fra kl. 06-18, alle ugens dage hele december - kvit og frit. Og hvis du, når december er slut og visningen på Ekstrakanalen er forbi, opdager, at de fantastiske børneprogrammer er blevet en uundværlig del af din og dit barns hverdag, kan du som noget nyt vælge Nick Jr. som en af dine faste kanaler med Favorit.

Ekstrakanalen flytter plads

Omkring 1. december sker der ting og sager i dit tv. Det medfører, at enkelte kanaler flytter plads - herunder Ekstrakanalen. Alt efter, hvor du bor i landet, flytter kanalen til kanalplads 6, 7, 8, 9 eller 10. For at finde kanalen, skal du indlæse dine kanaler igen. Se, hvordan du gør - og hvad det er, der sker med dit tv - på vores side Nyt i dit tv.