30/11 2010Print

Nyt i dit tv

Der sker ting og sager i dit tv fra 1. december. Først og fremmest åbner vi for godteposen, og det betyder, at du får helt op til 11 nye HD-kanaler i din tv-pakke. Helt uden kort, boks og andet ekstra udstyr. Enkelte antenneforeninger, der selv sammensætter sine tv-pakker, får ikke fri adgang til HD-kanalerne.

Det får du

Grundpakke: 4 nye HD-kanaler
Mellempakke: 6 nye HD-kanaler
Fuldpakke: 11 nye HD-kanaler

Kanalerne kommer direkte ud af antennestikket sammen med alle dine andre tv-kanaler – til alle tv hjemme hos dig. For at se HD-kanalerne skal dit tv have DVB-C og MPEG4 modtager, og/eller du skal have en YouSee Boks. Dit tv skal også kunne vise HD.

Kanaler bytter plads

Ud over masser af nye HD-kanaler vil du også opleve, at Kanal 4 og Kanal 5 bytter plads. Hvis du abonnerer på Grundpakken, betyder det, at du ikke længere kan se De Unge Mødre og Gossip Girl. I stedet kan du se CSI og Wipeout. Hvis du abonnerer på Mellem- eller Fuldpakken, bytter kanalerne bare plads. I alle tilfælde skal du huske at indlæse dine kanaler igen, så dine kanaler kommer til at ligge, hvor de skal.

Færre analoge kanaler

Ser du de tyske kanaler ARD og RTL, den svenske SVT2, underholdningskanalen TCM og/eller nyhedskanalen BBC World analogt, skal du efter 1. december have et tv med DVB-C og MPEG4 modtager for fortsat at se kanalerne. Vi stopper nemlig med at sende dem analogt, og fremover sender vi dem kun digitalt.

Ny kanal i Fuldpakken – og nye kanaler i Favorit

Er du Fuldpakke-kunde, kan du glæde dig til 1. december, hvor du – ud over de 11 HD-kanaler – også får den inspirerende BBC Lifestyle med i pakken. BBC Lifestyle har masser af forslag til indretning, madlavning, familien og livet i al almindelighed, og du kan være sikker på at blive inspireret og få en unik indsigt i forskellige kulturers opskrifter og madlavning.

1. december introducerer vi BBC Knowledge og Nick Jr. som nye kanaler i Favorit. På BBC Knowledge kan du bl.a. se det populære bilmagasin Top Gear og prisvindende dokumentarprogrammer, mens du på Nick Jr. kan se underholdende og lærerige programmer for de mindste.