15/12 2010Print

TV Guide til Android-telefoner

I sommer gav vi landets iPhone-ejere mulighed for at få vores TV Guide direkte på deres telefon. Og nu er turen kommet til Android-ejerne.

TV Guiden er, ligesom andre applikationer, tilgængelig via Android Market. Så hvis du har Android 1.6 eller nyere, kan du med fordel lægge gratisavisernes uhåndterlige tv-oversigt fra dig og smutte ind og hente applikationen med det samme. Den koster naturligvis ingenting - uanset om du er YouSee-kunde eller ej.

I TV Guiden får du: 

  • Syv dages overblik
  • Overblik over mere end 100 tv-kanaler
  • Påmindelser 5-60 minutter før udsendelse starter
  • Dine egne udvalgte kanaler
  • Søgning efter udsendelser


Hvad er Android?
Android er Google’s styresystem til mobiltelefoner. Styresystemet er relativt nyt (2008), og det er udviklet med det princip, at systemet skal være en åben platform. Fordi styresystemet er så nyt, bliver der stadig udviklet på det.

Den åbne platform gør det muligt for programmører at benytte alle telefonens funktioner og giver derved mulighed for at udvikle mange spændende applikationer. Applikationerne kan hentes via Android Market.