06/11 2012Print

Fra nytår bliver Onfone en del af YouSee

Fra nytår går vi sammen med et af de senere års mest succesrige mobiludbydere, Onfone, og sammen er vi parate til at udfordre både tv- og mobilmarkedet.

 ”Vi fortsætter med at tilbyde de enkle og gennemskuelige produkter, som vi revolutionerede mobilmarkedet med for to år siden. Men når vi nu går sammen med YouSee, får vi adgang til en fantastisk kompetence inden for tv, film og musik, og det skal vi udnytte til at skabe en ny revolution. Vi skal gøre det nemt, enkelt og trygt at abonnere på indhold på mobilen,” siger Morten Strunge, stifter og adm. direktør for Onfone.

Sammenlægningen af de to virksomheder sker fra nytår, men allerede i næste uge flytter Onfone fra sin nuværende adresse på Østerbro i København til vores hovedkontor på Teglholmen i København.


Spørgsmål og svar

Hvorfor slår Onfone og YouSee sig sammen?

Med spændende produkter fra Onfone og os kan vi i fremtiden tilbyde vores kunder noget fedt indhold på mobilen. Vi har produkter, som bliver endnu mere interessante, når du kan tage dem med på din mobil. Med Onfone får du derfor fremover mest ud af mobilen.

Lukker Onfone?

Nej, Onfone kører videre med samme navn og ledelse og vil fortsat levere billig og overskuelig mobiltelefoni til danskerne – nu giver de bare deres kunder muligheden for at få en masse spændende indhold på mobilen.

Hvad skal jeg gøre som kunde?

Tilmeld dig vores nyheder, så vil vi løbende informere dig om de nye muligheder og produkter, du kan gøre brug af som følge af samarbejdet.

Hvad får jeg ud af samarbejdet?

Vi tager allerede nu de første skridt i retning af, at du kan få mere ud af mobilen. Onfone giver alle mobilkunder en hurtigere dataforbindelse. De hæver hastigheden fra 6 Mbit til 15 Mbit på alle mobilabonnementer. Opdateringerne starter i dag, og fra midt november vil alle kunder være opgraderet til den højere hastighed. På sigt får du mulighed for at bruge flere af vores produkter på mobilen.

Bliver det dyrere at ringe hos Onfone?

Nej, det er ikke planen. Priser på tale, data og sms/mms vil ikke stige.

Er det kun YouSee kunder som kan få Onfone fremover?

Nej det er det ikke. Onfone er stadig til alle – også dem, der ikke er kunder hos os.

Får YouSee kunder særlige fordele?

Ja, det gør de. Som YouSee kunde får du udvidet adgang til spændende indhold hos Onfone.