Har du modtaget en regning med en opkrævning for et "Sms varekøb" eller en "indholdstakseret tjeneste"? Så kan vi godt forstå, hvis du kan blive forvirret over, hvad de forskellige beløb dækker over.
I oversigten får du hjælp til at tyde de forskellige typer af forbrug, som du kan blive opkrævet på din regning.
Type af forbrug | Forklaring |
---|---|
Sms varekøb | Når du fx køber en togbillet, en parkeringsbillet eller deltager i en afstemning ved at afsende en sms med et nøgleord, så køber du en service af en udbyder. |
Indholdstakseret tjeneste | Nogle sms- og mms-tjenester kræver betaling. Måske du har købt et produkt eller noget indhold til mobilen. |
Oplysningen | Opkald til TDCs oplysningstjenester, fx 118. Beløbet afhænger af, hvor længe du har talt, og om samtalen er blevet viderestillet. |
Service 900 | Information, underholdning eller indsamlinger. I opkaldet til et betalingsnummer indgår der en teleafgift og en modtagerafgift. |
Dataforbrug | Er eksempelvis datatrafik til/fra internet og WAP, sendt eller modtaget i Danmark eller udlandet. |
Data i EU over fair-use grænse | Der er fastsat en grænse for, hvor meget data du kan bruge i EU, før du skal betale for dataforbrug i EU. Ved dataforbrug over denne fair-use grænse, bliver du opkrævet pr. forbrugt MB. Læs mere om fair-use grænse. |
Opkald foretaget i 'landets navn' | Opkald foretaget fra mobiltelefon under ophold i det pågældende land. |
Opkald modtaget i 'landets navn' | Opkald modtaget på mobiltelefon under ophold i det pågældende land. |
Opkald til mobil | Opkald fra mobil til mobiltelefoner i Danmark. |
Opkald til fastnet | Opkald fra mobil til alle fastnettelefoner i Danmark samt opkald til og aflytning af voicemail. |
Opkald inkluderet i abonnementet | Opkald, der er inkluderet i abonnementet, fx opkald indenfor Familiefordelsgruppen eller til YouSee-numre. |
Inkluderede sms/mms | Sms'er eller mms'er som ikke takseres, da de er inkluderet i abonnementet. |