Hacking er uautoriseret adgang til en computer af it-kriminelle, som udnytter svagheder i sikkerheden på en computer. Metoden kan variere fra drengestreger til professionelle angreb på fx statslige hjemmesider. Personen, som gør det, bliver kaldt for en hacker.
Hackere kan i dag deles ind i flere kategorier, hvor man overordnet kan skelnen mellem godsindede hackere, der eksempelvis afslører sikkerhedshuller i systemer, og kriminelle hackere, der laver hærværk, flænser kreditkort, overtager profiler på de sociale medier med mere.
Hacking-typerne kan defineres forskelligt, men det kan fx være:
Kriminelle hackere
Både økonomiske it-kriminelle og organiserede it-kriminelle, som typisk begår tyveri af penge eller personoplysninger, eller overtager hjemmesider for efterfølgende at kræve løsesum for at stille data til rådighed igen.
Script kiddies
Typisk unge mennesker helt ned til 15-års alderen, som lægger hjemmesider ned, blot fordi de kan.
Statslige aktører
Typisk bliver denne form for hacking brugt i at indhente militære eller politiske efterretninger, men kan også blive brugt som moderne industrispionage til at skaffe oplysninger om patenter eller produktionsplaner.
Hacktivister
Ordet er en sammentrækning af ’hackere’ og ’aktivister’, som ikke er drevet af økonomiske mål, men er ofte motiveret af en politisk ideologi om et frit og åbent internet. De seneste år er hacktivister især blevet forbundet med netværket Anonymous. Hacktivisterne går typisk efter store virksomheder eller offentlige institutioner som led i politiske protester.
De fleste hackerangreb i dag er oftest drevet af økonomisk gevinst. Og når en hacker får adgang til din computer, er det næsten kun fantasien som sætter grænsen for, hvad de kan gøre. Hackeren kan overtage kontrollen med din computer, slette filer/dokumenter på harddisken eller kryptere dine filer, så du kun kan få adgang til dem, hvis du betaler en løsesum for det.
Dog kan hackeren også operere i det skjulte, så du ikke opdager, at han for eksempel henter nøglefilen til din netbank og samtidig installerer et lille program (keylogger), der opfanger det, du taster, og dermed også får fat i dit kodeord til netbank.
Sørg for, at din firewall er slået til.
Klik ikke på links og vedhæftede filer i mails og sms’er.
Se, om hjemmesideadressen starter med et ikon af en hængelås efterfulgt af https:// som indeholder "s".
Hold dine programmer opdateret.
Sørg for at lave en stærk adgangskode.
Se efter e-mærket, hvis du handler på nettet. Så sikrer du, at siden lever op til den danske lovgivning.
Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem