YouSee hjælp

Inficerede hjemmesider

Nogle hjemmesider kan indeholde skadelige elementer, som er skjult for den, der besøger siden. Disse elementer er lagt ind af hackere, uden ejeren af siden nødvendigvis er klar over det.

Når du går ind på sådan en side, bliver din maskine undersøgt for sårbarheder af hackerens program. Din computer er sårbar, hvis dine programmer og styresystem ikke er opdateret. Finder hackerens program et hul eller en sårbarhed, vil hans program automatisk blive installeret, hvilket giver hackeren fuld kontrol over din maskine.

Denne form for inficering af tilfældige brugeres computere bliver kaldt for drive-by-angreb, da inficeringen opstår, når brugeren besøger siden.



Forholdsregler

Sørg for, at alle dine programmer på din computer er opdateret. Er du i tvivl, om din computer er opdateret, kan du scanne den for manglende opdateringer. Med en opdateret sikkerhedspakke på din computer, vil du regelmæssigt kunne tjekke, om der er malware på din computers harddisk.


Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem

Var denne side brugbar?