YouSee hjælp

Kvikguide: Opsæt dit internet

Før du går i gang

  • Tjek installationsdato og udstyr
    Tjek datoen for installationsdatoen på din ordrebekræftelse, Dit modem er klar til brug senest kl. 16.00 på den dag dit abonnement træder i kraft.

  • Du skal bruge følgende udstyr til at installere dit modem
    Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen. Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

    Udstyr til internet

Bemærk, det er vigtigt, at du venter med at tænde for strøm og computer til alle kabler er tilsluttede. Dit modem er trådløst, men under installationen anbefaler vi, at du tilslutter netværkskablet mellem modem og computer. Efterfølgende kan du fjerne kablet og være trådløst på internettet.

  1. Tilslut modemkablet til modemmet og dit kabel-tv stik i det stik der har gevind – det skal skrues fast. Hvis dit kabel-tv-stik kun har to udgange, skal du tilslutte signalfordeleren (se illustrationen). Vigtigt! Du skal tilslutte modemkablet før du tænder for strømmen til modemmet.

  2. Tilslut herefter strømforsyningen til modemmet og tænd så for strømmen. Modemmet vil stå og blinke i de fire nederste lamper frem til, at modemmet har fået forbindelse til internettet. Bemærk, at der kan gå op til 45 minutter. Når lampen Internet lyser konstant har modemmet fået forbindelse.

  3. Tilslut til sidst netværkskablet til modemmet i en af de gule udgange markeret med LAN bag på modemmet og til en netværksudgang i din computer.


Hvis du ikke har en computer, du kan kable, kan du tilslutte computer, smartphone eller tablet trådløst ved hjælp af netværksoplysningerne, som står i bunden af dit modem eller på den vedlagte seddel, Koder til dit modem.

Når dit modem er installeret, så er du klar til at få adgang til internettet.

router


Trådløs forbindelse til internet

Du kan naturligvis bruge wi-fi eller en trådløs forbindelse når du skal online på din computer, smartphone eller tablet. Hvordan din computer opretter forbindelse til et trådløst netværk afhænger af, hvilket styresystem den bruger.

Vælg den guide, der passer til styresystemet til din computer:



Lamper på modemmet

Her kan du se, hvad lamperne på dit modem hver især betyder:

  1. WPS Blinker når WPS knappen er aktiveret.

  2. WIFI Lyser konstant når wi-fi er aktiveret.

  3. Eco mode Lyser konstant når modemmet er i strømbesparelsesmode.

  4. Tel Lyser konstant når modem har forbindelse med telefoncentral. Blinker ved afløftning/under samtale eller når der ikke er kontakt til telefoncentral.

  5. Eth Lyser konstant når der er tilsluttet udstyr på LAN port(ene).

  6. Internet Lyser konstant når modem er online (forbundet til Internettet). Blinker når modem etablerer kontakt til Internet.

  7. Upstream Lyser konstant når modemmet er låst på opstrømsfrekvens. Blinker synkront med "Downstream", når modemmet opdateres.

  8. Downstream Lyser konstant når modemmet er låst på nedstrømsfrekvens. Blinker synkront med "Upstream", når modemmet opdateres.

  9. Power Lyser konstant i normal tilstand.

Sagemcom 3890V2


Fandt du ikke svaret du ledte efter?

Gå til hjælp, for at få en oversigt over alle vores guides, eller søg på vores forum for at se, om andre har haft netop din udfordring samt hvad løsningen er.

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?