Før du går i gang
Det er vigtigt, at du ikke installerer modemmet før den dato, som er oplyst på din ordrebekræftelse. Den har du fået på mail eller i et brev. Er din forbindelse allerede aktiv, kan du bare gå i gang.
Tag udstyret i brug
Det er vigtigt at du bruger de kabler, der følger med dit Sagemcom modem. De kan ligne andre kabler, du måske har derhjemme, men der er ingen garanti for, at de rent faktisk virker. Så derfor - brug altid de kabler der følger med.
Find hovedstikket i dit hjem
En bolig kan have mange forskellige antennestik, men kun ét af dem er hovedstikket. Det er vigtigt, at det er hovedstikket du sætter dit modem til, da der kun er dette ene sted, internettet kommer ind i din bolig. Der er desværre ingen let måde at finde hovedstikket på - det er simpelthen blot at prøve sig frem.Her er et par tips til at hjælpe dig med at finde dit hovedstik:
Hovedstikket er som regel det stik, der er placeret tættest på vejen.
Har du flere etager, finder du formentligt stikket i stueetagen.
Hvilken stiktype er dit hovedstik?
Jeg kan skrue kablet på
På tegningen til højre kan du se nogle eksempler på stik, hvor modemkablet kan skrues direkte på. Hvis dit stik ikke er af denne type, så skal du bruge signalfordeleren. Herunder kan du se, hvordan du gør.
Jeg kan ikke skrue kablet direkte på
Så skal du bruge den medfølgende signalfordeler. På tegningen til højre kan du se, hvordan du gør.
Sådan tilslutter du dit modem
Skru modemkablet på hovedstikket og dit modem
Sæt strøm til dit modem
Tjek at lamperne lyser som de skal. Første gang, du installerer dit modem, genstarter det undervejs, og alle lamper slukker. Bare rolig, det starter op igen i løbet af få minutter.
På bagsiden af din wi-fi-router finder du dit wi-fi-navn og wi-fi-kode.
Disse skal du bruge for at oprette forbindelse til dit nye wi-fi.
Åbn din computer, tablet eller smartphone, og opret forbindelse til dit nye wi-fi.
Vil du tilslutte en enhed uden wi-fi?
Brug det netværkskabel, der følger med i kassen.
Sådan!Du er færdig med guiden og dit internet er nu installeret.
Jeg har fulgt vejleding, men har stadig ikke noget internet
Hvis du stadig ikke har noget internet efter du har fulgt vores ovenstående vejledning, kan du være nødsaget til manuelt aktiverer dit modem.
Aktivér dit wi-fi
Gå ind på mitwifi.dk, og følg instruktionerne på skærmen. Så er du klar til at surfe løs i løbet af 10 minutter.
Bliver du bedt om at indtaste loginoplysninger?
Når du har Så finder du dem i din ordrebekræftelse, som du har modtaget på mail eller brev.
Tre tips til at optimere dit wi-fi
For at sikre, at du får den bedst mulige forbindelse, vil vi gerne lige dele de her tips med dig.
Placér dit modem centralt og gerne så højt som muligt i rummet.
Placér helst ikke dit modem i nærheden af udstyr, der kan forstyrre- fx mikrobølgeovn, trådløs telefon, babyalarm og lignende.
Hent Mit YouSee-appen, og brug funktionen "Optimér dit trådløse netværk".