YouSee hjælp

Lidt om phishing – og hvordan du beskytter dig mod det

Trusler - PhishingSkift valg

Udlevér aldrig følsomme oplysninger i mail, sms eller på sociale medier
Det svarer til at give dem til en fremmed på gaden. Følsomme oplysninger er fx MitID, dine kreditkortoplysninger, en adgangskode eller dit CPR-nummer.

Phishing er når, svindlere forsøger at franarre fortrolige oplysninger eller penge fra internetbrugere. Det kan både være gennem mail eller sms. 

Beskederne ser ud, som om de kommer fra en bank, en transportleverandør – eller fx dit teleselskab
De indeholder ofte et link til en side, hvor du skal indtaste personlige oplysninger, som fx MitID, kreditkortnummer, CPR-nummer eller en adgangskode. Oplysningerne bliver misbrugt til fx identitetstyveri eller til at få adgang til din bank.

Har du modtaget en mistænkelig mail med YouSee som afsender?
Så fortæl os det. På den måde kan vi nemlig informere andre, så de undgår at blive snydt.
Anmeld en mistænkelig mail her.


  1. Tjek afsenders mailadresse
    Hvis du holder musen over afsendernavnet, kan du se den fulde mailadresse. Tjek fx på afsenderens hjemmeside, om mailadressen er reel.

  2. Tjek, hvor linket fører hen
    Hvis du holder musen over linket, kan du se, hvor det fører hen. Prøv evt. selv at skrive adressen på firmaets hjemmeside ind i browseren, i stedet for at trykke på linket. Det giver dig en bedre chance for at lande på firmaets reelle hjemmeside.

  3. Hold øje med stavefejl
    Mange phishingmails er fyldt med stavefejl og sætninger, som ikke giver mening. Din bank eller dit teleselskab gør sig formentlig mere umage, når de skriver til dig.

  4. Presserende tidsfrister
    I phishingmails bliver du ofte opfordret til at reagere hurtigt. Og hvis ikke du gør det, vil din konto fx blive lukket – eller du skal betale et gebyr.

  5. YouSee beder aldrig om dit kodeord
    Det gør banker, andre teleselskaber eller MitID heller ikke. Hvis nogen beder om dit kodeord, er det med garanti phishing.


Retningslinjerne opdateres løbende, så orientér dig også direkte hos Det Kriminalpræventive Råd, Borger.dk eller hos Politiet.

Du har klikket på et link
Overvej, om du skal have din mobil/tablet/computer undersøgt for spyware.

Du mistænker identitetstyveri
Anmeld det til politiet.

Du har delt dine kreditkortoplysninger
Spær dit kreditkort og kontakt din bank.

Generelle råd om sikkerhed

  1. Vær opmærksom, når du bliver kontaktet på sms, mail eller telefon – og udlevér aldrig dine adgangskoder, MitID eller kreditkortoplysninger.

  2. Skift dine passwords ofte og lad være med at genbruge dem. Brug evt. en kodehusker.

  3. Brug to-faktor-godkendelse – og kobl det på din enhed, i stedet for dit telefonnummer.

  4. Hent appen Mit digitale selvforsvar
    Det er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret på de nyeste, digitale trusler.

Var denne side brugbar?

Har du brug for yderligere hjælp?