Det er vigtigt, at du tilslutter den nye tv-boks, inden din nuværende tv-boks holder op med at virke. Vi sender dig en mail med datoen for, hvornår din nuværende tv-boks stopper med at virke.
Skal du både skifte router og en eller flere tv-bokse? Så er det vigtigt, at du starter med at sætte din nye router op og derefter fortsætter med tv-boksen.
I kassen med din nye tv-boks får du også to nye kabler:
HDMI-kabel
Strømforsyning
Det er vigtigt, at du bruger de kabler, som følger med tv-boksen.
Kabler kan godt blive for gamle. Så for at du kan få den bedste billedkvalitet, skal du bruge de kabler, der følger med den nye tv-boks.
Bruger du SCART-kabel i dag, anbefaler vi, at du skifter til HDMI-kabel, som er det kabel, du får med boksen.
Har dit tv ikke en HDMI-indgang, kan du bruge en SCART til HDMI-adapter - det kan du købe hos de fleste elektronikforhandlere.
Sådan gør du
Sæt dit nye HDMI-kabel i tv-boksen og i dit tv.
Sæt den ene ende af dit netværkskabel i tv-boksen og den anden ende i en gul port på din router.
Der følger ikke et netværkskabel med tv-boksen. Du skal blot bruge det netværkskabel, som hører til din router.
Sæt til sidst strømkablet i tv-boksen og i stikkontakten. Sørg for, der er strøm til tv-boksen.
Når boksen og dit tv er tændt, skal du på fjernbetjeningen klikke på Source eller AV-knappen og vælge HDMI.
Source eller AV-knappen kan sidde forskellige steder på fjernbetjeningen.
Når boksen har fået forbindelse til internettet, ser du dette billede på din tv-skærm.
Nu vil tv-boksen automatisk søge efter en opdatering.
Når tv-boksen har fundet en opdatering, så går den automatisk i gang med at opdatere. Det kan tage op til 30 minutter.
Når boksen er opdateret, ser du dette billede.
Så er tv-boksen klar til at starte. Tryk på OK på fjernbetjeningen, så indlæser tv-boksen dine kanaler.
Nu er du klar til at se tv.