YouSee hjælp

Hvordan bruger jeg Banke på på mobilen?

Vil du gerne aktivere, ændre eller deaktivere funktionen Banke På, skal du gøre det direkte på din mobil. Via opkaldsfunktionen kan du taste nogle korte koder. Koderne skal tastes, ligesom hvis du ringer op til et almindeligt telefonnummer.

Har du udvalgte smartphones fx en nyere iPhone, behøver du ikke at bruge nedenstående koder. Får du et nyt opkald, mens du taler, får du samme valgmuligheder direkte på telefonens display.



Slå Banke På til eller fra med Smartphone

(Bemærk der kan være små forskelle i menuerne mellem mærker og modeller)

  1. Gå ind i indstillinger

  2. Gå til telefon

  3. Gå til opkald venter

  4. Banke på kan nu ændres

  1. Gå ind i telefon

  2. Tryk på 3 prikker

  3. Indstillinger

  4. Tillægstjenester

  5. Banke på kan ændres

  1. Gå ind i telefon

  2. Tryk på 3 prikker

  3. Indstillinger

  4. Mere (på sim)

  5. Opkald venter (banke på)kan ændres



Parker samtaler, eller afvis indgående opkald med smartphone

Uanset om det er iOS eller android vil der i telefonens display blive vist at der er nyt opkald, du kan vælge at acceptere eller afvise. Du vil også høre korte bip, som fortæller at der er et opkald der venter.

Accepterer du kan du vælge at afslutte det oprindelige opkald, eller sætte det på hold. Indeholder dit abonnement WiFi-Opkald og VoLTE opkald kan du også ”flette/kombinere” opkaldene og lave et konferencekald.

Slå Banke På til:

  • Tast *43# og tryk på ring op-knappen

Slå Banke På fra:

  • Tast #43# og tryk på ring op-knappen

Er du i gang med en telefonsamtale, og hører du korte bip, har du flere valgmuligheder: 
Tryk 0 – for at afvise det nye, indgående opkald
Tryk 1 – for at afslutte din nuværende samtale og besvare det nye, indgående opkald
Tryk 2 – for at parkere den nuværende samtale og besvare det nye, indgående opkald.

Vælger du at besvare det nye opkald ved at trykke 2, har du herefter følgende muligheder:
Tryk 0 – for at skifte imellem de to samtaler
Tryk 1 – for at komme tilbage til den parkerede samtale og afbryde den igangværende samtale
Tryk 2 – for at afslutte den parkerede samtale.

Bemærk, at hvis du har sat "Viderestilling ved optaget"-funktionen til samtidig med Banke På, vil Banke På have den højeste prioritet.

Gør du ikke noget, når du hører de små korte bip, vil opkaldet automatisk blive viderestillet til telefonsvareren.

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?