YouSee hjælp

Min fjernbetjening til YouSee Streamer virker ikke

Oplever du, at fjernbetjeningen ikke reagerer – eller går i stå under en opdatering?

Herunder hjælper vi dig med at opdatere og genskabe forbindelsen til din fjernbetjening til YouSee Streamer.



Genstart som det første din YouSee Streamer

  1. Sluk for strømmen på den stikkontakt, streameren er tilsluttet.

  1. Vent ca. 10 sekunder.

  1. Tænd for strømmen igen.


Når streameren starter op, forsøger den automatisk at oprette forbindelse til fjernbetjeningen.


Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du nulstille fjernbetjeningen

  1. Fjern batteridækslet bag på fjernbetjeningen.

  1. Hold Afspil-knappen og i-knappen nede på samme tid.

  1. Hold stadig knapperne nede, mens du tager ét batteri ud og sætter det i igen.

  1. Når den røde lampe i toppen af fjernbetjeningen blinker, er fjernbetjeningen klar til at blive parret igen.



Hvis du stadig ikke kan parre fjernbetjeningen, skal du fjerne den gamle parring


  1. Sørg for, at streameren er tændt og tilsluttet dit tv.


    Stik en papirclips i reset-hullet bag på streameren, og tryk den ind én gang.

Nærbillede af en YouSee Streamer‑boks med tilsluttet strømkabel og en udfoldet papirclips, der trykkes ind i reset‑hullet på bagsiden.
  1. Nu dukker en menu frem på skærmen.


    Tryk papirclipsen ind én gang til for at skifte til menupunktet Afbryd fjernbetjening. Hold clipsen inde for at vælge menupunktet.

En YouSee Streamer viser en hvid systemmenu midt på skærmen over det almindelige tv‑billede, med en markering af valget ’Afbryd fjernbetjening’.
  1. Når parringen af den gamle fjernbetjening er afbrudt, vil din YouSee Streamer søge efter en ny fjernbetjening.


    Tryk på OK-knappen på den nye fjernbetjening for at tilslutte den.

Installationsskærm på sort baggrund som viser en guide, der beder dig trykke på OK‑knappen på YouSee Streamer‑fjernbetjeningen for at tilslutte den.
  1. Par nu fjernbetjeningen igen ved at følge guiden på skærmen.

Mørk skærm med en YouSee‑fjernbetjening i højre side, hvor Tilbage‑ og Hjem‑knapperne er markeret for tilslutning.



Nogle gange kan opdateringen til din fjernbetjening gå i stå, selvom du har valgt Opdater nu.

Sort skærm med teksten Henter opdatering…, en grøn statusbjælke nederst og en fremdrift på 18 %.

Sådan får du opdateringen i gang igen


  1. Gå til Profil i menuen, og vælg Indstillinger.

Skærmen viser Apps‑oversigten, hvor en mørk drop-down menu er åbnet i højre side med Indstillinger (Android TV) markeret.
  1. Tryk nu på Fjernbetjeninger og tilbehør.

Skærmen viser Indstillinger åbnet i en mørk drop down-menu i højre side, hvor Fjernbetjeninger og tilbehør er markeret og valgt.
  1. Find YouSee-fjernbetjeningen på oversigten, og vælg den.

Skærmen viser menuen Fjernbetjeninger og tilbehør åbnet i en drop down-menu i højre side, hvor fjernbetjeningen YouSeeS2 er markeret og valgt.

Hvis du ikke kan vælge en YouSee-fjernbetjening


Genstart din YouSee Streamer. Når det er gjort, skal du følge guiden ovenover for at opdatere.


  1. Tryk herefter på Søg efter opdatering.

Skærmen viser drop down-menuen YouSeeS2 i højre side, hvor menupunktet Søg efter opdatering er markeret og valgt.
  1. Tryk nu Opdatér.


    Når opdateringen er gennemført, er din fjernbetjening klar til brug igen.

Sort skærm med hvid tekst, hvor der står Opdatering er tilgængelig. Under den er der en grøn Opdatér-knap, som du skal vælge. Under den er der en sort knap, hvor der står Afslut.


Du har nu gennemgået de mest almindelige løsninger på problemer med din medfølgende YouSee Streamer‑fjernbetjening.


Guiden hjælper dig med at sikre, at fjernbetjeningen igen er korrekt forbundet, helt opdateret og fungerer stabilt sammen med din YouSee Streamer.





Avatar chat bubble

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Så få hjælp i chatten

Var denne side brugbar?