YouSee hjælp

Mistet internetforbindelse på Humax tv-boks

Hvis din forbindelse mellem tv-boks og modem er forbundet via wi-fi, så kan problemet være, at forbindelsen til modemmet ikke er stabil.

Vi anbefaler at modemmet er anbragt så frit og så højt som muligt og gerne så tæt på tv-boksen, som installationen tillader det.

Hverken tv-boks eller modem bør stå ovenpå andet elektronisk udstyr, da dette kan forstyrre signalet.

Skyldes fejlen rækkevidden på dit wi-fi netværk, kan du forbedre dit wi-fi netværk med vores WiFi Booster. Klik her og læs mere – samt få hjælp til opsætning.



Genstart dit udstyr

Hvis din tv-boks stadig ikke har forbindelse til internettet, skal du gøre følgende:

  1. Start med at genstarte dit modem. Vent så indtil modemmet er online igen.

  2. Du skal så genstarte din tv-boks.

    Vi anbefaler, at du slukker på Tænd/sluk-knappen bag på boksen.

    Sluk boksen og vent så 10-15 sekunder og derefter tænd tv-boksen igen.

    Hvis det ikke hjælper, så skal du kontakte YouSee.

Billede 1


Fejlbesked med en sky?

Oplever du at din tv-boks har en sky med en streg over i menuen, så skyldes det, at forbindelsen til YouSee ikke er etableret.

Du vil opleve at det kun er mulig at se live-tv. Det vil ikke være mulig at bruge funktioner der kræver forbindelse, så som afspilning af film, serier og lejefilm.

Denne tilstand kan opstå på to måder, enten er internetforbindelsen afbrudt eller der er fejl hos YouSee.



Internetforbindelsen er afbrudt

Internet Afbrudt


Løsning

Kontrollèr at din internetforbindelse virker. Eventuelt med en computer eller en mobiltelefon.

Så snart tv-boksen har forbindelse til YouSee igen, får du besked på skærmen og skal blot trykke på OK på fjernbetjeningen.



Der er en fejl hos YouSee

YouSee Fejl


Løsning

Virker din internetforbindelse fint, men du kan forsat ikke bruge film, serier eller lejefilm. I første omgang bør du afvente at skyen forsvinder af sig selv (fejlen er blevet rettet hos YouSee). Herefter kan du prøve at genstarte tv-boksen.

Så snart tv-boksen har forbindelse til YouSee igen, får du besked på skærmen og skal blot trykke på OK på fjernbetjeningen.



TV kanalen fejler

Billede 3

Løsning


Genstart din internetforbindelse.
Se om ikke det retter problemet. Hvis det ikke afhjælper kanalen, er det nødvendigt at nulstille din router.

Sluk din TV-boks. Nulstil din router og lad den starte helt op. Kontrollér at du har internet adgang efter nulstilling. Tænd derefter din TV-boks igen. Dette burde afhjælpe problemet.

Såfremt alt andet fejler - kan du kontakte YouSee for yderligere hjælp til fejlretning.



Fandt du ikke svaret du ledte efter?

Gå til hjælp, for at få en oversigt over alle vores guides, eller søg på vores forum for at se, om andre har haft netop din udfordring samt hvad løsningen er.

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?