Spionprogrammer, også kaldet spyware, er programmer, der bliver installeret på din computer uden din viden. Det kan fx ske, når du henter gratis programmer fra internettet.
Formålet er ikke som med virus at skade computeren. Formålet kan være at overvåge dine computer-aktiviteter for på den måde, at tjekke, om dine programmer har lovlige licenser eller kortlægge din adfærd på internettet, for at målrette specifikke reklamer.
Men der findes også mere ondsindede spionprogrammer, hvor it-kriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger ud af dig eller leder efter kreditkortnumre og adgangskoder. Deres formål er at lokke penge ud af dig, eller foretage identitets tyveri.
At startsiden i din internet browser ændrer sig, til trods for, at du normalt har en anden side.
At der konstant popper reklamer op på skærmen.
At din internet hastighed eller computer er meget langsom – det sker, fordi computeren hele. tiden sender informationer til en tredjepart.
Installer et godt antispyware-program.
Udfordringen er dog ofte, at man selv har accepteret at et program bliver installeret på sin computer, og herved ubevidst har accepteret at spywareprogrammet bliver installeret.
Hold dit styresystem og sikkerhedsprogrammer opdateret.
Brug din sunde fornuft – når du henter et gratis program på nettet, skal du være opmærksom på, at der måske kan være skjulte programmer. Nogle spionprogrammer kan du læse om i licensbetingelserne, mens andre er skjulte.
Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem