YouSee hjælp

Sådan installerer du dit Sagemcom fast 3890v3 modem

Før du går i gang

Det er vigtigt, at du ikke installerer modemmet før den dato, som er oplyst på din ordrebekræftelse. Den har du fået på mail eller i et brev. Er din forbindelse allerede aktiv, kan du bare gå i gang.

  1. Tag udstyret i brug

    Det er vigtigt at du bruger de kabler, der følger med dit Sagemcom modem. De kan ligne andre kabler, du måske har derhjemme, men der er ingen garanti for, at de rent faktisk virker. Så derfor - brug altid de kabler der følger med.

  1. Find hovedstikket i dit hjem

    En bolig kan have mange forskellige antennestik, men kun ét af dem er hovedstikket. Det er vigtigt, at det er hovedstikket du sætter dit modem til, da der kun er dette ene sted, internettet kommer ind i din bolig. Der er desværre ingen let måde at finde hovedstikket på - det er simpelthen blot at prøve sig frem.

    Her er et par tips til at hjælpe dig med at finde dit hovedstik:

    • Hovedstikket er som regel det stik, der er placeret tættest på vejen.

    • Har du flere etager, finder du formentligt stikket i stueetagen.



Hvilken stiktype er dit hovedstik?

Jeg kan skrue kablet på

På tegningen til højre kan du se nogle eksempler på stik, hvor modemkablet kan skrues direkte på. Hvis dit stik ikke er af denne type, så skal du bruge signalfordeleren. Herunder kan du se, hvordan du gør.

Jeg kan ikke skrue kablet direkte på

Så skal du bruge den medfølgende signalfordeler. På tegningen til højre kan du se, hvordan du gør.



Sådan tilslutter du dit modem

  1. Skru modemkablet på hovedstikket og dit modem

  1. Sæt strøm til dit modem

  1. Tjek at lamperner lyser som de skal
    Første gang, du installerer dit modem, genstarter det undervejs, og alle lamper slukker. Bare rolig, det starter op igen i løbet af få minutter.

  1. Find oplysningerne om dit wi-fi
    På siden af modemmet finder du det wi-fi navn, du skal oprette forbindelse til. Her finder du også den wi-fi kode, du skal bruge. Vil du tilslutte en enhed uden wi-fi? Så brug det netværkskabel, der følger med i kassen.

  1. Aktivér dit wi-fi
    Gå ind på mitwifi.dk, og følg instruktionerne på skærmen. Så er du klar til at surfe løs i løbet af 10 minutter.

    Bliver du bedt om at indtaste loginoplysninger?
    Så finder du dem i din ordrebekræftelse, som du har modtaget på mail eller brev.



Tre tips til at optimere dit wi-fi

For at sikre, at du får den bedst mulige forbindelse, vil vi gerne lige dele de her tips med dig.

  • Placér dit modem centralt og gerne så højt som muligt i rummet.

  • Placér helst ikke dit modem i nærheden af udstyr, der kan forstyrre- fx mikrobølgeovn, trådløs telefon, babyalarm og lignende.

  • Hent Mit YouSee-appen, og brug funktionen "Optimér dit trådløse netværk".

Hvad synes du om denne side?


Har du brug for yderligere hjælp?