Har du mistet alle dine tv-kanaler? Så er der heldigvis en række ting, du selv kan gøre for at få dem tilbage. Her i guiden får du fire forslag til, hvordan du finder fejlen og får dine tv-kanaler igen.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så start med at se om din adresse er ramt af driftsforstyrrelser. Vi registrerer typisk fejl inden for 15 minutter.
Se driftsinformation i dit område.
Problemet med de manglende kanaler kan skyldes, at du ikke bruger det rigtige netværks-id til at indlæse kanalerne. Måden, du indlæser kanalerne på, afhænger af dit tv. Du skal bruge et af disse netværks-id'er:
Tv-pakke uden Bland Selv. Netværks-id: (00)100.
Tv-pakke med Bland Selv og Grundpakken kombineret med Ekstrakanaler eller Ekstrapakker. Netværks-id: (00)111.
Se hvordan du indlæser dine kanaler.
Bruger du en forstærker til signalet, kan den være skyld i fejlen. Tjek, om forstærkeren er tændt og lyser.
Det er vigtigt, at alle dine kabler er af høj kvalitet. Det betyder, at de er ordentligt afskærmede og holder forstyrrende stråling ude. Hvis kablerne er over to år gamle eller er blevet beskadiget, så yder de ikke nok beskyttelse mod stråling, og vi anbefaler derfor, at de bliver udskiftet.
Du bør spørge en fagmand i din lokale elektronikbutik til råds om at finde de bedst mulige kabler.
Har du et Smart TV, fx et Philips eller et Sony TV, med Android TV. Så kan det være nødvendigt at lave en genstart af dit TV. Det er ikke nok blot at sætte det i dvale, TV'et skal genstartes helt. Det gøres typisk ved at holde Tænd/Sluk-knappen inde. Eventuel kan du slukke helt for strømmen til dit TV på stikkontakten.
Imens du venter på, at dine tv-kanaler kommer tilbage, kan du bruge YouSee Play-appen på mobil og tablet. Eller play.yousee.dk på din computer.