Print

Bland jeres egen tv- og streamingpakke



Med en tv-løsning hos os kan jeres medlemmer og beboere blande en tv-pakke, der både består af tv-kanaler og streamingtjenester. De kan nemlig supplere deres Grundpakke med Bland Selv, og på den måde kan de selv vælge, hvordan deres perfekte pakke ser ud.

Vores Bland Selv-koncept er simpelt. Man blander sin pakke ved hjælp af point. Og den enkelte beboer og medlem skal bare vælge, hvor mange point han/hun vil blande for – så er de i gang. Det bedste er næsten, at de kan skifte indholdet i deres pakke ud lynhurtigt – direkte via deres tv-boks, app eller web. Når en tv-kanal eller streamingtjeneste er valgt, kan den skiftes ud igen efter 30 dage – uden det koster ekstra. Vi har over 100 tv-kanaler og 5 streamingtjenester at vælge imellem, og der kommer løbende flere til. Vær opmærksom på, at den aftale der er mellem jeres forening og YouSee er afgørende for, hvordan og hvilke Bland Selv-pakker, der kan vælges. Der skelnes mellem:

  • Hvis jeres beboere og medlemmer betaler for tv-pakken direkte til YouSee
  • Hvis jeres beboere og medlemmer betaler alt tv via foreningen

Når jeres beboere og medlemmer betaler for tv-pakken hos YouSee

Her kan man vælge at supplere en Grundpakke med Bland Selv. Bland Selv vælges på toppen af Grundpakken og man kan vælge mellem 10, 20 eller 36 point. Priserne er følgende:

  • Bland Selv med 10 point koster 180 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris
  • Bland Selv med 20 point koster 230 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris
  • Bland Selv med 36 point koster 280 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris

Når jeres beboere og medlemmer betaler alt tv via foreningen

Her kan man også vælge Bland Selv-pakker. Der kan vælges mellem en Mellempakke med Bland Selv (med 10 point) eller en Fuldpakke med Bland Selv (med 36 point). Prisen på de to typer af Bland Selv-pakker er den samme, som prisen på jeres forenings faste Mellem- og Fuldpakke.

Bemærk, at antallet af Bland Selv-point i Mellempakken med Bland Selv og Fuldpakken med Bland Selv kan variere i enkelte bolig-/antenneforening. Ved at indtaste sin adresse, kan man se, hvilke muligheder der er for Bland Selv, der hvor man bor.


Tjek adressen og læs mere om Bland Selv her.


Godt at vide

Bland Selv-kanalerne sendes kodet. Derfor skal man bruge en YouSee Tv-boks til hvert tv, hvor man ønsker at se de valgte tv-kanaler og streamingtjenester.

Fakta om Bland Selv

  • Med Bland Selv kan man frit blande sin egen tv- og streamingpakke og skifte indholdet ud på et splitsekund fx direkte via tv-boksen.
  • Med en Bland Selv kan man se sine tv-kanaler og streamingtjenester, når og hvor man vil på både tv, mobil, tablet og pc.
  • Kanalerne i den obligatoriske Grundpakke kan ikke udskiftes. De er fortsat ukodede, og kan derfor ses på alle fjernsyn uden en boks.

Bestilling

Hvis foreningen selv står for opkrævning af tv-pakker, skal de beboere/medlemmer, der ønsker Bland Selv, selv bestille det på yousee.dk. Ved bestilling giver man samtidig fuldmagt til, at YouSee må sende bestillingen videre til foreningen. Bestillingen bliver sendt til den person i foreningen, der normalt modtager regninger – fx foreningens administrator. På bestillingen fremgår det tydeligt, hvad foreningen/administrator skal gøre.

Filterskift

Bland Selv er et digitalt produkt, der tilbydes som et supplement til en Grundpakke. Det betyder, at de husstande, der vælger Bland Selv skal bruge en tv-boks for at se de valgte tv-kanaler og streamingtjenester. Det betyder også, at der skal foretages filterskift til Grundpakken.

Eksempler:

Hvis husstanden har en Grundpakke, skal der ikke skiftes filter, uanset hvilken Bland Selv-pakke, der vælges. Har beboeren derimod en Mellempakke/Lille Tillægspakke eller Fuldpakke/Tillægspakke, skal der foretages skift til Grundpakke-filter:

Beboeren har kun Grundpakken og ønsker Bland Selv:

  • Intet filterskift.
  • Ændring i fakturering til Mellempakke.

Beboeren ønsker at skifte fra almindelig Mellempakke til Bland Selv:

  • Filterskift til Grundpakke.
  • Ændring i fakturering til valgte produkt(er).

Hvis beboeren ønsker at gå fra Fuldpakke med Bland Selv til en almindelig Fuldpakke:

  • Filterskift fra Grundpakke til Fuldpakke 
  • Ingen ændring i fakturering.

Ændringer af tv-pakker uden Bland Selv behandles præcis, som I plejer.

Alle Bland Selv-pakker leveres krypteret og bliver tilgængelige via en tv-boks.

Hvis foreningen har en Serviceaftale, er det YouSee, der sørger for eventuelt filterskift. Hvis foreningen selv står for filterskift, skal I være opmærksomme på datoen på bestillingen. Filterskift må tidligst foretages på datoen – ellers oplever husstanden fejl.

Sådan oplever Jeres beboere en bestilling

  • Beboeren afgiver bestilling på en Bland Selv-pakke på yousee.dk. Hvis han/hun allerede har et YouSee Login, afgives bestillingen via ’Mit YouSee’.
  • Før beboeren kan begynde at blande sin tv-pakke, skal han/hun give YouSee fuldmagt til, at tv-pakken bliver skiftet hos foreningen/administrator.
  • YouSee sender en ordrebeskrivelse og foreningen gennemfører beboerens bestilling.
  • YouSee sender Log-in og kundenummer samt kvittering på bestilling til beboeren.
  • Beboeren får en mail, når han/hun kan gå i gang med at blande sine tv-kanaler via tv-boksen og YouSee Tv & Film- appen.
  • Nu kan beboeren blande sine tv-kanaler og skifte dem ud, når han/hun vil – uden det koster ekstra.

Hvad sker der ved en bestilling

Når vi modtager bestillingen fra beboeren, sender vi en ordrebeskrivelse til foreningen. Ca. 5 hverdage efter modtager beboeren/medlemmet en mail med kundenummer, en log-in kode til ’Mit YouSee’ og en kvittering på bestillingen. Nu kan man beboeren blande tv-kanaler og streamingtjenester fx direkte via tv-boksen.

Hvis beboeren efterfølgende vil ændre ’blandingen’, kan de selv gøre det direkte via tv-boksen eller YouSee Tv & Film-appen – helt uden at foreningen skal ind over.

Dine beboere får en fejlmeddelelse, når de vil bestille

Som hovedregel kan alle anlæg, der har en 3-pakkestruktur med Grund-, Mellem- og Fuldpakke få adgang til Bland Selv. Der er dog undtagelser, f.eks. hvis foreningen har valgt særlige kanaler til eller fra i Grundpakken.

Sløjfeanlæg, hvor alle beboere modtager samme tv-pakke, kan heller ikke vælge Bland Selv. For de fleste Sløjfeanlæg gælder det dog, at I kan overveje en digital løsning ovenpå Grundpakken.

Pris

Hvis foreningens beboere/medlemmer betaler for deres tv-pakker direkte via YouSee, vil antallet af tv-pakker i foreningen ændres fra 3 faste tv-pakker til 6 tv-pakker – hvor de tre nye er med Bland Selv.

De nye Bland Selv-pakker koster:

  • Bland Selv med 10 point koster 180 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris
  • Bland Selv med 20 point koster 230 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris
  • Bland Selv med 36 point koster 280 kr./md. ekskl. Grundpakkens pris

Hvis foreningens beboere/medlemmer betaler for deres tv-pakker via foreningen, vil antallet af tv-pakker ændres fra 3 faste tv-pakker til 5 tv-pakker – hvor de to nye er med Bland Selv.

  • Mellempakke med Bland Selv med 10 point
  • Fuldpakke med Bland Selv med 36 point

Prisen på en Bland Selv-pakke er den samme, som prisen på den faste Mellem- og Fuldpakke. I enkelte bolig- og antenneforeninger kan antallet af point variere.

Gebyr ved pakkeskift

Der er ingen ændringer i forhold til de nuværende regler for pakkeskift. YouSee opkræver et gebyr ved pakkeskift i nedadgående retning. Ved skift til tv-pakke med Bland Selv opkræves der kun gebyr, hvis kunden skifter til en mindre pakke. Der opkræves IKKE gebyr ved skift fra Fuldpakke til Fuldpakke med Bland Selv og fra Mellempakke til Mellempakke med Bland Selv, også selvom det i praksis kræver filterskift til Grundpakken.

Få overblik med Selvbetjening

Med YouSee’s Selvbetjeningsløsning kan foreningen med få klik se abonnementer, fakturaer, anlægsdata m.m. Selvbetjening har åbent døgnet rundt og koster ikke ekstra.

Fravalg

Hvis foreningen ønsker at fravælge muligheden for, at beboerne kan vælge tv-pakker med Bland Selv, skal I give besked til YouSee.