YouSee samarbejder med RETUR om indsamling og genanvendelse af batterier. Som en del af vores producentansvar ønsker vi at gøre det nemt for dig at finde information om, hvordan du afleverer brugte batterier korrekt og sikkert.
Aflever dine brugte batterier korrekt
Batterier indeholder værdifulde materialer, som kan genanvendes. Derfor er det vigtigt, at du afleverer dine brugte batterier korrekt, så de kan håndteres sikkert og komme tilbage i kredsløb.
Sådan afleverer du dine brugte batterier
På genbrugspladsen
Du kan aflevere alle typer batterier på genbrugspladsen, både almindelige husholdningsbatterier og større litiumbatterier.Via din kommunes indsamlingsordning
Mange kommuner tilbyder indsamling af mindre batterier gennem særlige batteribeholdere, batteristandere, miljøskabe eller poser til farligt affald.Batterier må aldrig smides i restaffaldet.
Da indsamlingsordningerne varierer fra kommune til kommune, anbefaler vi, at du tjekker din kommunes hjemmeside for lokale retningslinjer.
Husk dette, når du afleverer batterier:
Dæk polerne
Sæt tape over polerne på batterier med synlige metalkontakter. Det reducerer risikoen for kortslutning.
Aflever beskadigede batterier hurtigt
Hvis et batteri er bulet, utæt, varmt eller lugter kemisk, skal det afleveres på genbrugspladsen hurtigst muligt. Gør gerne personalet opmærksom på, at batteriet er beskadiget.
Opbevar batterier køligt og tørt
Undgå at opbevare batterier i direkte sollys eller tæt på varmekilder.
Hold batterier adskilt.
Løse batterier bør ikke komme i kontakt med metalgenstande som nøgler, mønter eller søm, da det kan forårsage kortslutning og i værste fald brand.
Vil du vide mere?
Læs mere om korrekt håndtering og genanvendelse af batterier hos RETUR Information til forbrugere om batterier