Tv & streaming
/
YouSee Play-appen
YouSee Play
Indtast din adresse eller log ind for at se aktuelle tilbud og priser for din husstand.
YouSee Play er vores fleksible tv-løsning, der giver dig frihed til at vælge de streamingtjenester og kanaler, du vil have. Du vælger dit indhold, når du har købt dit YouSee Play-abonnement. Og du kan løbende udskifte dine streamingtjenester og tv-kanaler som du vil, så du kun betaler for indhold, du ønsker.
Indtast din adresse og se vores tv-produkter og priser
For at få vist produkter, skal du indtaste din adresse ovenfor.
Kampagnepriser og tilbud er kun gældende ved køb af nyt tv-abonnement. Enkelte antenne-/boligforeninger undtaget.
Har du allerede et abonnement, kan du se dine muligheder for skifte det i Mit YouSee.
Ønsker du at skifte ud i dine valgte kanaler og streamingtjenester, kan du gøre dette på din tv-boks, i YouSee Play-appen eller på YouSee Play.
Sådan får du YouSee Play
Start fx med 10 point og skift nemt til et større abonnement, når du har valgt dit indhold. Uden omkostninger.
Vælg det udstyr, der passer dig bedst. Eller start med vores YouSee Play-app og kom i gang med det samme.
Når du har bestilt, logger du ind og bruger pointene til at vælge indhold. Vi har prævalgt kanaler til dig, som bare kan udskiftes. Mangler du point, kan du nemt skifte abonnement.
Alle de største fodboldturneringer.
Samlet et sted.
Kun hos YouSee.
Skal oplevelsen være endnu større?
Du kan se YouSee Tv via YouSee Play-appen, YouSee Streamer, YouSee Audio eller YouSee Tv-boksen*. Se, hvordan de adskiller sig herunder. Du får dog altid adgang til appen, uanset hvilket YouSee Tv-abonnement, du vælger.
* YouSee Streamer, YouSee Audio eller YouSee Tv-boksen følger ikke med automatisk, men kan tilvælges mod betaling når du køber et YouSee Tv-abonnement.
Din genvej til tv og streaming
YouSee Streamer giver dig lynhurtigt det fulde overblik over al den underholdning, du har adgang til – på tværs af tv-kanaler og streamingtjenester. Og så er den lille og nem at tage med.
Værd at vide om YouSee Play
Det er ikke så vigtigt, hvilket abonnement du vælger til at starte med. Du kan nemlig altid skifte til et abonnement med flere – eller færre – point. Det koster ikke noget at ændre abonnement, og ændringen slår igennem med det samme. Har du brug for at tilføje point enkeltvis, kan du også det. Prisen er 10 kr./md. pr. ekstra point.
Pointene i dit YouSee Play-abonnement bruges til at købe indhold. Vi har erstattet faste tv-kanaler med point for at give dig maksimal frihed til at vælge præcis de tv-kanaler og streamingtjenester, der passer til dig. Tv-kanaler har en værdi af 1-5 point, mens streamingtjenester har en værdi af 2-21 point. Du starter med at vælge et abonnement med 10, 20, 30 eller 40 point. Og så kan du altid ændre antallet af point, du har brug for, så det passer med det indhold, du ønsker.
De første 10 point koster 329 kr./md. Herefter er prisen 10 kr./md. pr. point. Du starter med at vælge et abonnement med 10, 20, 30 eller 40 point. Og så kan du løbende til- og fravælge indhold og point, som du har lyst til. På den måde betaler du kun for det, der giver mening for dig.
Indtast din adresse øverst på siden for at se priser og de tv-produkter, der er tilgængelige for din husstand.
Ja, når du først har valgt et abonnement med 10, 20, 30 eller 40 point, kan du tilføje lige så mange ekstra point, som du har lyst til, og vælge det indhold, der passer dig. 1 point koster 10 kr./md. Du kan også vælge at udskifte de tv-kanaler eller streamingtjenester, du allerede har valgt, hvis du ikke ønsker at tilkøbe flere point.
Du kan nemt skifte til et andet YouSee Play-abonnement med flere – eller færre – point. Det koster ikke noget. Abonnementerne indeholder som udgangspunkt 10, 20, 30 eller 40 point.
Vi tilbyder en unik og fleksibel tv-løsning, hvor du selv kan vælge, hvilke tv-kanaler og streamingtjenester du vil have i dit abonnement. Vi har et stort udvalg af både danske og udenlandske tv-kanaler og alle de bedste streamingtjenester som Disney+, HBO Max, Viaplay, Netflix og Prime Video. Så du har altid adgang til en lang række af de bedste programmer inden for nyheder, sport, kultur, film, serier og meget mere. Du kan frit udskifte dine kanaler og streamingtjenester, når det passer dig – uden det koster ekstra. Og det er nemt og hurtigt. Dine ændringer træder nemlig i kraft inden for en time – og ofte med det samme.
Når du bestiller YouSee Play, modtager du et login. Herefter kan du sammensætte din tv-pakke på play.yousee.dk, via YouSee Play-appen, på en YouSee Tv-boks, YouSee Audio eller YouSee Streamer. Find ”Tilføj kanaler & streamingtjenester” i menuen under ”Indstillinger”, og vælg de tv-kanaler og/eller streamingtjenester, du vil have. Når du har valgt en ny tv-kanal eller streamingtjeneste, kan du se den med det samme. Og du kan frit skifte den ud igen efter 30 dage.
Du kan skifte så tit, du har lyst. Du skal bare være opmærksom på, at når først du har valgt en ny tv-kanal eller streamingtjeneste, så kan den først udskiftes igen efter 30 dage.
Nej, det koster ikke noget. Du bestemmer selv, hvordan du bruger din point, og derfor kan du også nemt ændre din sammensætning, hvis du ikke længere bruger en tv-kanal eller streamingtjeneste. Du vælger ganske enkelt bare dem fra, du ikke længere er interesseret i. Og så kan du i stedet benytte pointene til at vælge nye tv-kanaler eller streamingtjenester med det samme.
Vi sender dig en ordrebekræftelse, og her kan du se hvilken dag, dit abonnement er aktivt fra. Har du bestilt en YouSee Tv-boks, en YouSee Audio eller en YouSee Streamer modtager du den typisk 3-5 dage efter bestilling. Bestiller du YouSee Play uden tv-boks, virker dit abonnement, så snart du modtager vores aktiveringsmail med login-oplysninger. Bestiller du YouSee Play sammen med YouSee Internet, virker dit abonnement, når internetforbindelsen er aktiv.
I bestillingsflowet kan du også vælge en aktiveringsdato ude i fremtiden.
Nej, YouSee Play understøtter ikke muligheden for at bruge YouSee Kort. Du skal i stedet bruge YouSee Play-appen, som findes til alle de mest populære enheder. Du kan også vælge at bruge en YouSee Tv-boks, YouSee Streamer eller YouSee Audio.
Vi har forskellige tv-abonnementer til forskellige priser. Prisen på dit abonnement afhænger af, hvor mange tv-kanaler og streamingtjenester du vil have. Men uanset hvilken tv-abonnement du vælger, får du altid tv til en rigtig god pris hos os og du får mulighed for helt selv at bestemme, hvilke tv-kanaler og streamingtjenester du vil have. Så kan du blande dit helt eget tv-abonnement med alle din favorit-tv-kanaler som fx TV 2 Sport, Disney Channel, TV 2 News, TV3+, 3 Max, BBC, TV 2 Echo og mange flere. Og du kan skifte kanaler og streamingtjenester, lige når det passer dig. Derudover får du naturligvis også alle DR’s kanaler, nabolandskanaler som NRK, SVT1, SVT3, RTL, ADR, ZDF m.m. med.
Hvis du indtaster din adresse øverst på siden, kan se alle priserne på vores YouSee Play-abonnementer.
Med et tv-abonnement fra YouSee får du adgang til flere hundrede film og en lang række tv-serier for både børn og voksne. Så med YouSee Play får du underholdning til hele familien. Så kan du fx se de nye sæsoner af de største tv-serier og de mest populære film.
Og du kan vælge mellem masser af tv-kanaler og streamingtjenester, der giver adgang til en lang række film og serier fra Netflix, HBO Max, Prime Video, Viaplay Film & Serier, Nordisk Film+ og mange flere.
3Sat er en tysksproget kanal med fokus på kultur og samfund i Tyskland, Østrig og Schweiz. Sendefladen er krydret med fascinerende naturprogrammer og gode, klassiske koncerter. 3Sat viser også tyske og udenlandske film med kant. |
6’eren skruer helt op for action, eventyr og store sportsøjeblikke. Vi følger skattejægere og dykker ned i filmuniverser, med action og eventyr. Sport er 6’erens bankende hjerte: NBA basket med høj intensitet, tennis i verdensklasse fra Roland Garros, US Open og Laver Cup, PGA Tour, motorsport, og cyklingens ikoniske løb som Strade Bianche, Milano–Sanremo, Tour of the Basque og Il Lombardia. |
Al Jazeera Engelsk sender internationale nyheder, prisbelønnede dokumentarer og reportager, debatprogrammer samt programmer om økonomi, erhverv og teknologi døgnet rundt. |
Animal Planet går meget tæt på dyrelivet og tager seeren tæt på de aggressive rovdyr, når vi indtager deres habitat og sætter liv og lemmer på spil for at lære mere om planetens mange spændende arter. Animal Planet er også hjemsted for de små, bløde kæledyr, der bringer smil på læberne. Med andre ord er Animal Planet kanalen for dyreelskeren, som er til rørende, søde og lærerige oplevelser med dyr fra hele verden. |
ARD er én af Tysklands to landsdækkende public service-kanaler. Som sin søsterkanal, ZDF, har ARD en bred programflade med nyheder, reportager og dokumentarprogrammer, kultur, sport, tyske serier samt tyske og udenlandske film. De tyskproducerede krimier på ARD er særligt populære. Da ARD er en nabolandskanal, har udvalgte udsendelser danske undertekster. |
ARTE er en tysk/fransk kulturkanal med stort K. Kanalen sender børneprogrammer, kunst- og kulturprogrammer, portrætter, dokumentarudsendelser, reportager, koncerter, serier og film i alle afskygninger. Det er her, man kan se stumfilm, kortfilm og de store klassikere. |
BBC News er en britisk nyhedskanal, der sender globale nyheder 24 timer i døgnet. Følg med i live-dækningen af store internationale begivenheder, beretninger fra verdens brændpunkter, reportager og seneste nyt fra den politiske verdensscene. |
BBC Nordic er stedet, hvor du finder det mest tankevækkende og underholdende tv fra BBC – omhyggeligt udvalgt til seere i Norden. Lad dig betage af de bedste dokumentarer fra Sir David Attenborough og Louis Theroux, grin med Graham Norton og QI, eller nyd en aften på sofaen med Den store britiske bagedyst. |
BBC Nordic+ er stedet, hvor du finder det mest tankevækkende og underholdende tv fra BBC – omhyggeligt udvalgt til seere i Norden. Lad dig betage af de bedste dokumentarer fra Sir David Attenborough og Louis Theroux, grin med Graham Norton og QI, eller nyd en aften på sofaen med Den store britiske bagedyst. Med BBC Nordic+ kan du både se kanalen BBC Nordic og streame en masse ekstra programmer fra BBC. Sådan ser du: Du kan se alt indhold direkte på YouSee Tv-boksen, YouSee Audio, YouSee Streamer, i YouSee Play-appen og på play.yousee.dk. Du får ikke adgang til BBC Nordic+ egen app. |
Bloomberg News, amerikansk nyhedskanal med globale nyheder, aktiekurser og magasiner. Bloomberg News er en helt særlig nyhedskanal med fokus på økonomi. Kanalen er for dig med interesse for den økonomiske udvikling verden over og aktiemarkedets op- og nedture. |
Blue Hustler er en amerikansk erotisk kanal, der sender fra kl. 23.00-05.00. Bemærk at kanalen kun kan ses via tv-boks – og ikke via app og pc. |
På Canal 9 udspiller virkelighedens verden sig med fuld intensitet. Vi følger mennesker, der arbejder i ekstreme miljøer, tager hurtige beslutninger og står midt i situationer, hvor hvert sekund tæller. Guldjægere, luftambulancens livsvigtige missioner, og bodycam der bringer seerne helt tæt på politiets arbejde gennem autentiske optagelser. |
Cartoon Network hylder børn i alderen 6-12 år og giver dem en verden af ikoniske figurer og fanfavoritter. I sin kerne inspirerer og styrker Cartoon Network børn gennem sjov, kreativitet og troen på, at hver dag er et stort, dristigt eventyr, hvor latter bringer alle sammen. |
Cartoonito opfordrer små børn til at leve på deres egen herligt farverige måde uden for linjerne, samtidig med at Cartoonito leverer overraskelses- og latterfyldte øjeblikke, der er forankret i virkeligheden. |
CNBC er en amerikansk nyhedskanal med fokus på erhverv og økonomi i Europa, USA og Asien. CNBC giver den bedste dækning af internationale business nyheder i hele børsdagens længde. |
CNN International er verdens mest udbredte nyhedskanal med 24-timers dækning. Med selvstændige redaktioner over hele verden, og uanset om det drejer sig om amerikansk politik, sociale uroligheder, økonomisk ustabilitet eller en verdensomspændende pandemi, så er CNN med dig hele vejen og holder dig opdateret. |
Discovery Channel giver seerne mulighed for at se prisvindende dokumentarer og fascinerende serier af højeste kaliber. Oplev imponerende ingeniørkunst, ekstraordinær bilmekanik, vilde eksperimenter, overlevelsesfærdigheder i vildmarken og et fascinerende galleri af karakterer; fra de største stjerner til de mest talentfulde videnskabsfolk, som alle inspirerer og udfordrer vores nuværende verdenssyn. |
Disney Channel er en børnekanal, men den kan sagtens ses af hele familien. Kanalen viser sjove og finurlige tegnefilm samt underholdende tv-serier for de lidt større børn, der handler om familie, skole og venskaber. Disney Channel viser også de bedste klassiske Disney-film og selvfølgelig de nyere Disney-film. |
Med Disney+ kan du opleve de største historier fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars, National Geographic og Star samlet ét sted. Med alt fra de nyeste hits til uforglemmelige klassikere, er der altid noget spændende at se. Derudover kan du også se europæisk topfodbold med nogle af de bedste danske og europæiske hold. Du kan vælge mellem tre varianter af Disney+: Standard med reklamer (4 point) Sådan ser du: For at se Disney+, skal du enten gå på disneyplus.com, eller downloade Disney+-appen til din mobil, tablet eller Smart TV. Du kan ikke se Disney+ via tv-boksen, YouSee Play-appen eller play.yousee.dk. |
dk4 er en kanal med overvejende danskproducerede programmer. Kanalen har en bred programflade inden for fritid og hobby i form af programmer om jagt, fiskeri og håndarbejde. Desuden sendes der programmer inden for historie, form og sundhed, teater og litteratur. Det er også på dk4, der er koncerter med dansktop-musik og tysk schlagerpop. |
DR Ramasjang er en børnekanal for de 3 - 6-årige. Her er der masser af sjov og underholdning for familiens mindste. På Ramasjang kan man møde gamle venner og måske få et par nye. Desuden lærer børnene om dyr og natur, tal, bogstaver, venskaber, og hvor sjovt det er at bevæge sig. |
DR1 er én af Danmarks public service-kanaler. Kanalen tilbyder et bredt programudbud - fra underholdningsshows, hus-og-have-programmer, dyre- og naturprogrammer til aktuelle dokumentarprogrammer og store danske dramaserier. Der vises desuden programmer om kunst og kultur, sport, nyhedsudsendelser, prisbelønnede dramaserier og film. |
DR2, kanalen der overrasker, udfordrer og inspirerer seerne til at blive klogere på sig selv og verden. Kanalen sender reportage- og dokumentarprogrammer, nyheder, aktualitet, perspektiv, de væsentligste dagsordener i ind- og udland, debat- og interviewprogrammer, dyre- og naturprogrammer, tema-aftener, gastronomi og satire samt enkelte film og serier. |
Euronews sender nyheder fra hele verden set med europæiske øjne samlet i et faktaorienteret format med relevante historier serveret med skarp journalistik. Hver halve time sendes de vigtigste overskrifter fra Europa og resten af verden. Ud over nyhedsudsendelserne vises magasinprogrammer om aktuelle emner. |
Eurosport 1 sender live fra de største sportsbegivenheder og er hjemstedet for cykling, med de tre klassiske Grand Tours og cykelverdenens andre hovedbegivenheder, samt tennis fra Australian Open, French Open, US Open, ATP- og WTA-turneringerne. Uanset om du er til motorsport, de største verdensmesterskaber fra vinterlandskabet, snooker eller atletik, er Eurosport 1 i stand til at levere sport på højt niveau. |
Eurosport 2: Et stærkt, dansk hold af eksperter både i kommentatorboksen og i studiet bringer dig meget tæt på de største spillere og øjeblikke. Se verdens bedste tennisspillere, når de spiller i Grand Slams og udvalgte ATP-turneringer. Vær med når Cykelsæsonen og vintersportssæsonen også dækkes på Eurosport 2, hvor et væld af live sportstimer sikrer sportsdækning i topklasse. |
Eventkanalen: Lige her kan du løbende finde sæsonbetonet indhold, særlige events og aktuelle begivenheder. |
Tv-kanalen "Folketinget" er Folketingets tv-kanal, der transmitterer direkte fra Folketingssalen, når der er møder i salen. Desuden sender kanalen fra åbne samråd, høringer og temamøder i Folketingets udvalg samt fra store begivenheder i Folketinget. Det er også her, man kan få indblik i Folketingets virke. |
France 2 er en populær fransk kanal med en bred programflade. France 2 sender underholdning, serier, reportager, nyheder og magasiner 24 timer i døgnet. |
HBO Max: Velkommen til en verden af ikoniske film, prisvindende serier og meget mere. Med HBO Max kan du streame de mest omtalte serier og film fra HBO, DC-universet, Harry Potter og meget mere. Du har også mulighed for at se en masse af de største sportsbegivenheder. Du kan vælge mellem 3 varianter af HBO Max: Basis med reklamer (7 point) Du kan tilføje sport til HBO Max. Det koster 4 point at få sport med, og du kan tilføje det uanset, hvilken variant, du vælger. Inkluderede tv-kanaler, live-indhold og sport indeholder reklamer. Gælder alle abonnementer. Sådan ser du: Du kan se alt indhold via HBO Max-appen, som du bl.a. kan hente til din YouSee Streamer eller YouSee Audio. Udvalgt indhold kan desuden ses på play.yousee.dk, i YouSee Play-appen eller direkte på din YouSee Tv-boks. Det gælder dog ikke varianten Basis med reklamer. |
HISTORY tager dig med på en fantastisk rejse, hvor den moderne verden møder de historiske rødder. HISTORY giver et underholdende, autentisk og spændende indblik i en inspirerende verden, der er meget mere end bare historie. |
HISTORY2 er en kanal, hvor information er lig med underholdning fortalt på nye, overraskende og spændende måder. Kanalen indeholder et line-up af egenproducerede serier og programmer, der giver et anderledes perspektiv på hele verdens historie. |
Infokanalen giver et underholdende overblik over, hvad der sker på tv og i YouSee lige nu. I midterbilledet får du tips, tricks og anbefalinger til, hvordan du får mere ud af dit tv og i de små billeder, kan du se, hvad der sendes lige nu på de mest populære kanaler. Infokanalens lydside består af populære musiknumre fra YouSee's musiktjeneste. |
Investigation Discovery, som går under forkortelsen ID, er kanalen for stærke dokumentarserier med rekonstruktioner af virkelighedens mest rå og bestialske forbrydelser. Drabssager, familiestridigheder, kidnapninger og efterforskninger er nogle af hovedtemaerne på Danmarks eneste kriminalkanal, ID - Investigation Discovery. |
Kanal 4 inviterer seerne indenfor i en verden af boligdrømme med populære programmer, hvor kreative forvandlinger og personlige fortællinger går hånd i hånd. Dagen og aftenen byder også på amerikanske dramaserier samt et stort udvalg af Hallmark og feature film, som er varme, romantiske, opløftende og perfekte til en pause fra hverdagen. |
Kanal 5 er den brede hovedkanal, som favner hele familien. Der er skruet op for både tempo og følelser, når vi går helt tæt på med TV, der kan mærkes i hele kroppen, med tempofyldte danske underholdningsprogrammer, fængslende True Crime-serier, populære blå blink-programmer og stærke dokumentarer om hverdagens helte. |
Mezzo er musikkanalen, der er dedikeret til den klassiske musik, dans og jazz. Her er der optagelser fra store klassiske koncerter, hjertegribende operaer, fascinerende danseforestillinger og medrivende jazzkoncerter. De mange koncerter er krydret med dokumentarer, portrætter og et kig i arkiverne. |
Motorvision TV er kanalen for motorsportsentusiaster. Motorvision TV sender fra de store, kendte motorløb, kigger i motorsportsarkiverne samt anmelder forskellige køretøjer. Der er fart for alle pengene til vands og til lands på kanalen. |
MTV er en tv-kanal for unge. Her er nytænkende og provokerende underholdning i form af fantastiske shows med intriger, satire, halsbrækkende stunts, glimmer og glamour. Underholdningen er kombineret med den nyeste musik og de fedeste musikvideoer. Der er også reportageserier om unge, der har lidt anderledes problemer, end de fleste andre unge har. |
MyZen TV er en livsstilskanal med fokus på selvudvikling. Gennem vejledning, værktøjer til selvudvikling og gode tips til hverdagen kan MyZen TV inspirere til et rigt og lykkeligt liv, og bringe Zen ind i din hverdag. Hav fokus på dig selv, nyd livet, udvid dine horisonter og udforsk dig selv med MyZen TV. |
National Geographic + er faktabaseret kvalitetsunderholdning, der hele tiden udvikler og ændrer sig i takt med den verden, der omgiver og interesserer os. Vælger du National Geographic +, følger kanalerne National Geographic og Nat Geo Wild med. Naviger rundt i det store udvalg af dokumentarer og dokumentarbaserede serier via de dynamiske temaer, der giver et godt overblik og inspirerer til at udforske mere. |
National Geographic byder på lærerige programmer inden for historie, programmer om det nyeste inden for videnskab og teknologi og enestående programmer om dyr og natur. Der sendes desuden inspirerende kultur- og rejseprogrammer på National Geographic. |
National Geographic Now er faktabaseret kvalitetsunderholdning, der hele tiden udvikler og ændrer sig i takt med den verden, der omgiver og interesserer os. Vælger du National Geographic Now, følger kanalerne National Geographic og Nat Geo Wild med. Sådan ser du: Du kan se alt indhold direkte på YouSee Tv-boksen, YouSee Audio, YouSee Streamer, i YouSee Play-appen og på play.yousee.dk. Du får ikke adgang til National Geographics Nows egen app. |
National Geographic Wild sender de bedste og mest eventyrlige naturprogrammer. Med sædvanlig begejstring for den vilde natur tager kanalen seerne med på uforglemmelige ture i den vilde og eksotiske natur og præsenterer dens utrolige skabninger på en ny og overbevisende måde. |
Den tyske kanal NDR har fokus på Nordtyskland. Kanalen sender programmer om dyr og natur i Nordtyskland og i resten af verden, reportager om livet i Nordtyskland, underholdende tyske serier og shows samt tyske og udenlandske film. Der sendes desuden sport med fokus på nordtyske idrætsudøvere. Dagen igennem er der regionalprogrammer fra de nordtyske regioner. |
Netflix er en af de mest populære streamingtjenester i Danmark. Her finder du en lang række prisbelønnede serier, film, dokumentarer og meget mere. Og hver uge kommer der nye serier og film. Du kan vælge mellem tre varianter af Netflix: Basis (10 point) Sådan ser du: Du kan se alt indhold via netflix.com og Netflix-appen. Du kan også se Netflix på din YouSee Tv-boks gennem tv-guiden eller menupunktet Kanaler. |
Nick Jr. er Nickelodeons lillebror og henvender sig til børn mellem 2 og 6 år. Her er der rig mulighed for at hygge sig med en sjov tegnefilm med nogle af de kendte tegneseriefigurer og lære nogle nye at kende. Alle udsendelserne på Nick Jr. er pædagogiske og lærerige tegneserier tilpasset de yngste seere. |
Nick+ er for alle børn, som kan lide tegneserier og komedier. Når du vælger Nick+, følger kanalerne Nickelodeon, Nicktoons og Nick Jr. med, og du får adgang til populære komedieserier fra Nickelodeon, de sejeste tegnefilm fra Nicktoons og det bedste pædagogiske indhold fra Nick Jr., som passer til de mindre børn. Du finder blandt andet hele sæsoner af Familien Thunderman, Henry Danger, Avatar og Paw Patrol. Sådan ser du: Du kan se alt indhold direkte på YouSee Tv-boksen, YouSee Audio, YouSee Streamer, i YouSee Play-appen og på play.yousee.dk. Du får ikke adgang til Nick+ egen app. |
Nickelodeon viser et bredt udbud af tegneserier og serier for børn. Den tidlige morgenflade er helliget de mindste børn. Her sendes der hyggelige tegnefilm til at vågne på. Senere på morgenen begynder programfladen for de større børn. Her er der masser af underholdning i form af sjove og spændende animerede serier samt drama- og komedieserier. |
Nicktoons er kanalen for alle, der er vilde med animerede serier. Der er mulighed for at se dine yndlingsserier og hygge med dine favoritkarakterer, men der vises også nye animerede serier. Nicktoons er animation, når det er bedst. |
Med Nordisk Film+ er filmhyggen hjemme. Her får du det største udvalg af danske film. Se eller gense nye film med alle de skuespillere du kender og få adgang til klassikerne fra Dansk Filmskat og en masse børneunderholdning. Sådan ser du: Du kan se alt indhold direkte på YouSee Tv-boksen, YouSee Audio, YouSee Streamer, i YouSee Play-appen og på play.yousee.dk. Du får ikke adgang til Nordisk Film+ egen app. |
NRK1 er en norsk kanal med en bred programflade, der meget ligner DR1's programflade. Kanalen sender nyheder, regionale nyheder, dokumentar- og naturprogrammer samt drama- og krimiserier. Der sendes desuden sport, underholdningsprogrammer samt norske og udenlandske film. Da NRK1 er en nabolandskanal, har udvalgte udsendelser danske undertekster. |
Med Prime Video kan du streame tusindvis af film, originale serier og live sport – inklusive Premier League-kampe, som du kun kan se via Prime Video. Du kan nyde underholdningen i 4K UHD og på op til tre enheder samtidig. Stream nu, eller download titler og se dem offline. Bemærk at der i tjenesten kan vises reklamer før, under og efter afspilning af indhold. Sådan ser du: Du kan se alt indhold via primevideo.com og Prime Video-appen. Appen findes på YouSee Streamer, YouSee Audio, udvalgte Smart TV samt mobil og tablet. |
ProSieben er en tysk underholdningskanal, der primært sender amerikanske komedieserier, tyske og udenlandske film, egenproducerede shows, nyheder og nyhedsmagasiner. |
Rai 1 er italiensk tv-kanal, der sender programmer for hele familien. Kanalen sender nyheder, dybdegående reportager, nyhedsmagasiner samt sport. Rai 1 sender også underholdning, film, serier, koncerter og kulturprogrammer. Visse programmer, især sport og film, må ikke vises uden for Italien af rettighedsmæssige årsager. |
RTL er en tysk kanal, der byder på hæsblæsende underholdning, shows, samfunds- og reportageprogrammer, quiz- og reality-programmer, magasinprogrammer og nyheder. Der sendes endvidere tyske og udenlandske drama-, krimi- og komedieserier samt amerikanske film. Sendefladen er krydret med enkelte sportsevents. |
Sat.1 er en tysk underholdningskanal, der primært viser egenproducerede docu-soaps. Kanalen sender desuden amerikanske krimier, tyske dokumentarer og reportager samt tysk comedy, når det er bedst. Sat.1 viser desuden tyske og amerikanske film. |
See er lig med store sportsoplevelser, skarp humor og underholdning med kant. Med Premier League, Bundesliga, UFC og VM i dart samler kanalen høj puls og højt humør på ét sted. På See forenes intens kampstemning samt populære serier som Big Bang Theory, Outlander og Yellowstone. See leverer action og drama døgnet rundt, og er det naturlige valg, når underholdningen skal være stærk, bred og levende. |
Med SF Anytime kan du leje og se de nyeste premierefilm. Du kan vælge mellem mere end 8.000 underholdende filmfavoritter. Husk popcorn! |
SkyShowtime er sprængfyldt med underholdning fra nogle af verdens største filmstudier og -skabere. Stream nye og eksklusive film og serier, børne- og familieunderholdning, historier fra den virkelige verden, dokumentarer samt et bibliotek proppet med vores favorit-klassikere gennem tiden. Sådan ser du: Du kan se alt indhold direkte på YouSee Tv-boksen, YouSee Audio, YouSee Streamer, i YouSee Play-appen og på play.yousee.dk. Du får ikke adgang til SkyShowtimes egen app. |
SPORT LIVE er en dansk sportskanal, som sender fra al den danske idræt, der fortjener at komme på tv. Kanalen sender fra over 30 forskellige sportsgrene i løbet af året – fra dansk volleyball og basketball, over bordtennis, boksning og ishockey, til motorsport, mountainbike, futsal og meget andet. |
SVT1 er en svensk public service-kanal med en bred programflade, der meget ligner DR's programflade. Kanalen byder på nyheder, sport, skole-tv, underholdning, kultur- og dokumentarprogrammer, interview og debat. Desuden sender SVT1 også svenske og udenlandske film og serier. Da SVT1 er en nabolandskanal, har udvalgte udsendelser danske undertekster. |
SVT2 er en svensk public service-kanal. Kanalen har fokus på debat- og dokumentarprogrammer, nyheder, fakta, kultur og underholdning. SVT2 sender også nyheder på finsk. Desuden byder kanalen på sport samt svenske og udenlandske film. Da SVT2 er en nabolandskanal, har udvalgte udsendelser danske undertekster. |
Hos TLC er det virkelige liv i fokus. Derfor tilbyder vi blandt andet nogle af de stærkeste reportageserier og underholdnings-programmer med rigtige mennesker og deres historier. Her finder du inspirerende og autentiske programmer med humor og kant, ekstraordinære og skæve personligheder, der både underholder og fascinerer. |
Travel Channel: Få de bedste programmer om overnaturlige fænomener, utrolige opfindelser og følg jagten på nogle af Verdens uopklarede mysterier. Det er også på Travel Channel, du finder programmer om overlevelse i vildmarken og boligprogrammer. |
TV 2 Hovedkanalen er kanalen, der samler danskerne. Her får du indhold, som skaber samtaler og følelser. Kanalen bringer dig de største nyheder, de mest mindeværdige sportsøjeblikke, opsigtsvækkende dokumentarer, der sætter tanker i gang, og rendyrket underholdning, som samler hele familien foran skærmen. |
TV 2 Charlie er kanalen, hvor underholdning møder kvalitet og varme. Kanalen byder på alt fra spændende drama- og krimiserier til elskede danske filmklassikere. Du kan også finde charmerende quizprogrammer, hvor hyggen og grinene er i centrum. Udover dette byder TV 2 Charlie også på skønne musikoplevelser. |
TV 2 Echo er kanalen, der taler til det unge, nysgerrige og ægte liv. Her finder du det bedste inden for reality med programmer, der både underholder, overrasker og sætter gang i samtalen. TV 2 Echo byder samtidig på stærke fiktionsserier, skarp comedy og underholdning med kant. |
TV 2 Fri er kanalen, som hylder det gode liv og dem, som nyder det. Her finder du inspirerende livsstilsprogrammer med passionerede personligheder, som deler ud af deres viden, glæde og gåpåmod. Kanalen omfavner livsnyderne og byder på underholdende, jordnært og humoristisk indhold med en uformel tone. |
TV 2 News er danskernes foretrukne nyhedskanal, døgnet rundt. Her får du de vigtigste nyheder, når de sker, formidlet med troværdighed, overblik og indsigt. Udover den løbende nyhedsformidling og breaking news byder kanalen også på aktuelle magasiner og debatprogrammer, som går i dybden med historier, der betyder mest for danskerne. |
TV 2 Norge er en norsk underholdningskanal. Kanalen byder på nyheder, sport, underholdning, børneudsendelser, film og populære udenlandske serier. Desuden viser kanalen enkelte natur- og dokumentarprogrammer. |
Med TV 2 Play får du alt det bedste fra TV 2. Du får op til syv af TV 2’s kanaler i din tv-pakke og adgang til TV 2 Play-appen. Så kan du blive opdateret på dagens nyheder, følge årets store sportsbegivenheder eller grine af knivskarp comedy. Du kan også vælge sportsvarianten og få adgang til endnu mere sport i verdensklasse. Du kan vælge mellem 4 varianter af TV 2 Play: Favorit med reklamer (13 point) Inkluderede tv-kanaler, live-indhold og sport indeholder reklamer. Gælder alle abonnementer. Læs mere om TV 2 Play Sådan ser du: Du kan se alt indhold via play.tv2.dk eller TV 2 Play-appen. Udvalgt indhold kan også ses på play.yousee.dk, i YouSee Play-appen eller direkte på din YouSee Tv-boks, YouSee Audio eller YouSee Streamer. |
TV 2 Sport er kanalen for alle, som brænder for sport. Fra de store øjeblikke til de små detaljer. Her bliver kampene, dramaerne og sejrene formidlet med høj faglighed og stor passion af TV 2 Sports engagerede værter og kommentatorer. Kanalen bringer dig tættere på sporten, følelserne og fællesskabet omkring sporten. |
TV 2 Sport X er kanalen, hvor du får international sport i verdensklasse. Her får du sport med de største stjerner, de største øjeblikke og masser af intensitet. Du får timevis af live sportsoplevelser fra hele verden, serveret med personlighed, passion og skarp indsigt fra TV 2 Sports eksperter. |
TV3 har et bredt udvalg af velkendte og elskede familieunderholdning og realityprogrammer i form af livsstils- og madlavningsprogrammer, adventure og drama i bl.a. MasterChef, Robinson Ekspeditionen, Luksusfælden og Paradise Hotel. Se også de bedste krimi- og dramaserier og populære film fra ind- og udland. TV3 samler hele familien i sofaen. |
TV3 Max er en intens kombination af sport i verdensklasse, action og faktuelle reportageprogrammer. Se blandt andet nogle af de bedste europæiske fodboldligaer som UEFA Champions League, Premier League og Bundesliga. Der er også blevet plads til Bundesliga-håndbold samt en bred vifte af motorsport, blandt andet MotoGP og IndyCar. Når løbet er kørt, kan du fordybe dig i underholdende reportageprogrammer og Hollywood-film. |
TV3 Puls er livsstilskanalen, der dykker ned i nye tendenser inden for blandt andet madlavning, indretning og design og formidler dem gennem fascinerende og inspirerende livsstilsprogrammer. TV3 Puls byder også på komedie-, drama- og actionfilm samt fængslende krimidokumentarserier. Underholdning med nerve og puls. |
TV3 Sport er kanalen med sport fra øverste hylde med de største stjerner fra bl.a. UEFA Champions League, Bundesliga, Formel 1 og NHL samt intenst drama fra den bedste danske liga, 3F Superliga. Følg desuden de danske og internationale håndboldstjerner i Bundesligaen og EHF Champions League samt verdensklasse-dart fra PDC’s største turneringer, motorsport, golf og meget mere. |
TV3+ er hjemmebane for UEFA Champions League, Premier League og 3F Superliga samt Formel 1. Sporten dækkes i dybden med både studieoptakt samt opfølgningsprogrammer, hvor eksperter og værter kommenterer og analyserer dagens event. Når sporten sover, tilbyder TV3+ både klassiske og nyere populære serier og film. |
TV4 er en populær svensk tv-kanal. Underholdningskanalen, der er den største kommercielle tv-kanal i Sverige, viser quiz-, musik- og underholdningsprogrammer, madprogrammer, gør-det-selv-programmer, hus og have-programmer, reality-programmer, dokumentarprogrammer samt sport og nyheder. TV4 viser også populære film samt krimi-, drama- og spændingsserier. |
TV5MONDE byder på prisvindende film, originale serier, dokumentarer og internationale nyhedsprogrammer. Nyd programmer, der fokuserer på gastronomi, mode, rejser, historie, musik samt quiz-programmer. |
TVE Internacional er en spansk kanal. Kanalen sender nyheder, dokumentar- og debatprogrammer, serier, film og børne-tv. Der er særlig fokus på Spanien og spansktalende lande. |
På V series er der serier for enhver smag. Kanalen sender de mest populære komedie-, drama-, krimi- og spændingsserier – helt uden reklamer. |
V Sport Golf leverer verdens bedste golf direkte hjem i stuen til dig! Følg de mange danske stjerner fra spillets største og mest legendariske turneringer. Se bl.a. alle fire majors i form af The Masters, PGA Championship, U.S. Open samt The Open fra de britiske øer. Følg hvert eneste slag på V Sport Golf. |
Streamingtjenesten Viaplay Film & Serier Streamingtjenesten Viaplay byder på et stort udvalg af Hollywood-film og hyggelige familiefilm, masser af sæsoner af anmelderroste serier, velkendte tv-programmer som Robinson, Luksusfælden, MasterChef, Paradise Hotel samt timevis af børneunderholdning. Det er også her, du kan følge de største sportsturneringer. Du kan vælge mellem otte varianter af Viaplay: Film & Serier med reklamer (8 point) Du får et login til Viaplay-appen og viaplay.dk. Vælger du Viaplay med sport, får du også adgang til en eller flere tv-kanaler hos YouSee. |
YouSee Premiere: Månedens film fra YouSee til dig. Hver måned får du fri adgang til en udvalgt premierefilm, som du kan se, når du vil - og lige så mange gange du vil. |
ZDF er én af Tysklands to landsdækkende public service-kanaler. Som sin søsterkanal, ARD, har ZDF en bred programflade med nyheder, aktuelle reportager, samfundsdebatter, underholdning, magasiner, dokumentarer, sport, tyskproducerede serier samt tyske og udenlandske film. Da ZDF er en nabolandskanal, har udvalgte udsendelser danske undertekster. |
Når en forening har en foreningsaftale hos os, betyder det at vi har lavet en aftale om at levere tv til hele jeres forening, og vi tilbyder en særlig pris til jeres forening. Der kan være særlige vilkår for din forening, som du kan få mere information om hos din forening.
Hvad koster det at få tv via foreningen?
Priser og visningen af priser vil variere alt efter hvilken aftale foreningen har lavet med os. Her får du en oversigt over, hvilke muligheder der er. Husk at det ikke er alle foreninger, der har alle muligheder, men at det afhænger af foreningsaftalen.
"Betalt via foreningen" betyder, at du betaler for en tv-pakke (typisk Grundpakken) via din forening. Fx via din husleje eller på anden vis.
"Foreningspris" vil være din særlige pris i forhold til hvad kunder, der ikke er medlem af foreningen, skal betale.
"Betalt via forening + foreningspris" betyder, at du fx betaler for YouSee Play 10 point via din forening, og så kan vælge at tilkøbe flere point til jeres foreningspris.
Kan jeg købe tv uden foreningen?
Ja, det er muligt at få tv fra YouSee uden foreningen, hvis du kun vil se tv via YouSee Play-appen, men du vil ikke kunne få abonnementet til den særlige foreningspris. Hvis du foretrækker at se tv via kabel-tv-stik og/eller med en YouSee tv-boks, Streamer eller Audio kan det kun ske gennem en tv-pakke som del af foreningsaftalen.